søndag den 26. august 2018

Eksistens tilstande

Af Torkil Olesen

Et vigtigt gennembrud er min forståelse af, at mennesker må have et generelt eksistentielt niveau, som ytrer sig på alle områder, fysisk, psykisk, åndeligt, følelser, forståelse, kunst, videnskab, teknik, kærlighed, etik, religion osv.... og som er målt med kinesiologi og pendulering men også iagttaget intuitivt og i praktisk kontakt.
Det er sandsynligt, at det drejer sig om frekvenser (vibrationer), der i så fald antagelig vil kunne måles teknisk.


En sammenligning af Hawkins bevidstheds skala og Hubbards skala er blevet stadig mere betydningsfuld og tankevækkende for mig.
Skalaerne er i min nuværende forståelse udtryk for personers eksistentielle tilstand og synes at angive niveau i en masse henseender fx  generel sundhed og etik. Der findes sædvanligvis et normalt niveau og lejlighedsvise niveauer.


 Hawkins skala med videre udvikling anføres som en skala for bevidsthed, men måles med kinesiologi og må i en eller forstand være kroppens oplevelse.
Tal-angivelserne er først og fremmest relative samt angiver en nødvendig rækkefølge af trin til hævelse af bevidsthed.
Hubbards skala er opstået ved iagttagelse af de trin, som tusindvis af personer har gennemlevet ved forbedring af deres tilstand. Oprindelig gik den kun fra 0-4, men er udvidet til 40. De fleste på Jorden befinder sig i området -1 til 2.5.


Vort niveau har indflydelse på alle områder og alle vore legemer.Det kan som næsten alt være både skidt og godt. Skidt hvis man befinder sig på et lavt niveau; godt på et højt niveau, og det synes vi at kunne påvirke med bevidsthed.


Vi har det sandsynligvis bedst med at være på samme niveau i alle henseender. Det er fx mange gange påpeget, at der bør være balance imellem fysisk, teknisk udvikling og åndeligt etisk niveau. (Atlantis udviklede sig for ensidigt teknisk).


Under 200 opleves stor upålidelighed. Først over 500 er der fuld pålidelighed.


 
På højere niveau mestres de underliggende; - som vigtigt eksempel: ægte glæde indbefatter derfor mestring af kærlighed uden betingelser - man kan ikke have ægte glæde uden kærlighed til Alt i Helheden. Glæden svækkes, hvis nogen i helheden har det dårligt. Man må også elske sig selv - kærlighed bør ikke indebære et offer. Vort univers er skabt for glædelige oplevelser. Ofring er pinefuldt og er destruktiv tankegang.
Bemærk at kærlighed med 500 kun er halvvejs til Hawkins oprindelige 1000 som toppunkt. Der er endda tegn på, at der er højere niveauer end 1000. 

Glæde synes samtidig at være forudsætning for at opnå synkronitet. Man bør elske det, man ønsker at skabe - som et barn ønsker noget juleaften. Husk at takke for gaverne!

(Revideret 15.3.19)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar