mandag den 25. februar 2019

Selvtilgivelse (giv slip)

(frigjort fra syndsforladelse og moral/etik)

En blog fra Mandala ved Torkil Olesen

170109 af Torkil O.
For kort tid siden blev jeg bekendt med, at tilgivelse ikke kun handler om at tilgive andre, men er meget nyttig også for mig selv.

Det har taget en del tid at vænne sig til tanken, men ved eftertanke er det måske ret selvfølgeligt. Jeg har ikke været opmærksom på det og har heller ikke mødt det i de mange terapier, jeg har haft berøring med.
Det handler om at frigøre bevidstheden fra unødvendige og/eller negative følelser. Gode erfaringer, følelser eller tanker berøres ikke.
Ærgrelse, bebrejdelse, nedvurdering, vrede, irritation, skuffelse mm. kan ophæves ved tilgivelse, og det gælder både i forhold til noget, en anden har gjort imod mig, og i relation til noget, jeg selv har gjort.
Fx kan jeg være blevet berettiget eller uberettiget vred over noget, men det er ødelæggende for mig at blive ved med at være vred. Vreden kan have betydning i selve handlings-øjeblikket, men derefter er den destruerende i mit eget sind, og jeg får det meget bedre ved at tilgive og få sagen lukket.
  Måske vil jeg huske sagen for at tage nogle forholdsregler ved en senere lejlighed, men det er fremtid. Her og nu er det bedst at frigøre bevidstheden.
Der er også mange situationer, hvor mange af os bebrejder os selv for at have gjort noget overilet, forkert eller mangelfuldt. Gode erfaringer gemmes, men det er godt at tilgive de negative følelser, der ikke gavner noget, og som kan have en tendens til at blive ophobet
---
170109 18:47:11 af Shreya K.
Hej Torkil
Du har ret og det er vigtigere - at tilgive sig selv end andre...
Med hensyn til vrede. Vrede er for mig en udvej, når mine grænser er overtrådt, men dybest set skyldes det jo sorg over et tab. Et tab af tillid, en relation, et savn.
Når du skriver: "Ærgrelse, bebrejdelse, nedvurdering, vrede, irritation, skuffelse" så er det for MIG altsammen udtryk for min følelsesmæssige smerte/sorg. Er smerte/sorg negativ? Ja, hvis den fylder alt og man ikke benytter den til at erkende sig selv.
Jeg bliver vred for at beskytte mig. Du har ret i, at det er en kortsigtet løsning. Men det er også fordi jeg forsøger at beskytte de følelser, der er blevet såret. Vreden kan ofte fortrænge sorgen og smerten bedre end noget andet...
Når jeg føler noget dårligt for et andet menneske - eller tænker noget dårligt. Så er det ALTID fordi - det gør ondt i hjertet. Ikke fordi jeg tillægger det andet menneske særlige negative egenskaber.
Jeg er klar over, at det kun er mine tanker - og at det ikke handler om det andet menneskes essens og væren. Derfor mener jeg, at tilgivelsen skal man søge på egne vegne - ikke andres...
Men nogle grænser må alligevel sættes udadtil - hvis man respekterer det andet menneske og sig selv.
Jeg tror dybest set på det gode i alle mennesker. Derfor bliver jeg så ofte såret. ;)
Kærlige hilsner Shrey
---
170109 19:46:19 af Shreya K.
Hej igen
Da jeg fik tænkt over dit og mit indlæg.
Opdagede jeg lige pludselig, at jeg nu - vil være i stand til at give afkald på vreden som katalysator for min smerte. Jeg forstår processen. Jeg er ved at være igennem...
Tak for dit indlæg, der gav mig mulighed for at reflektere nærmere... :)
Kærlige hilsner Shreya
---
180109 17:39:59 af Torkil O.
Tak til Shreya for 2 gode kommentarer.
Sådan som jeg forstår kommentarerne, så skildrer Shreya vist en ret almindelig proces.
  Jeg kender i hvert fald tilsvarende eksempler, hvor jeg har holdt fast i en ubehagelig oplevelse med fx sorg eller vrede, fordi jeg mente, at der var noget vigtigt for mig i hændelsen, og at sorgen eller vreden var nødvendig at fastholde - evt. som en følelsesmæssig beskyttelse, som Shreya nævner.
Efter at have lært at bruge tilgivelse har jeg opdaget, at jeg godt kan huske hændelserne og alt, hvad jeg har lært af dem, uden at behøve at bevare de ubehagelige følelser.
Derfor vil jeg anbefale at prøve at anvende tilgivelse. Der tabes ikke noget derved, og måske opdager man, at nogle tyngende følelser godt kan undværes. Tilgivelse fjerner kun, hvad man er parat til at give slip på.
Smerte, sorg eller vrede kan være nyttige - og dermed positive - i visse situationer, men man behøver kun at opleve disse følelser, så længe man lærer noget af det. Tilgivelse hjælper en til frigørelse fra følelserne, når de ikke længere er nødvendige.
Shreya nævner i sin: 'Tilgivelse en historie' at man skal tilgive med hjertet, og det er væsentligt, at selvtilgivelse er helt ærlig og ægte.
  Det du'r ikke at snyde sig selv - slet ikke hvor det drejer sig om kroppens følelser i forbindelse med fx smerte, sorg og vrede.
Mere end 20 års erfaring har lært mig, at min krop aldrig snyder. Det er derfor, der opnås sikre frigørende resultater ved at tage udgangspunkt i kroppens reaktioner eller symptomer.
Vort sind er mere usikkert at have med at gøre.

290109 13:24:25 af Torkil O.
Kraftige følelser kan være nyttige og berettigede i en hændelses NU, men i erindringen hjælper de normalt ikke; her kan de belaste sind og krop.

Der kan måske blive brug for følelserne en gang i fremtiden ved en lignende hændelse eller ved evt. kompensation for fejl i hændelsen, men det vedrører ikke NU.
Hvert NU har nok i sig selv!
Tilgivelse hjælper til at frigøre sind og krop i NU'et, hvad der er overordentligt nyttigt!

030209 09:23:08 af conny marie p.
Hejsa
Jeg har arbejdet meget med traumer som jeg fik aktiveret i en sen alder og ved en meget voldsom hændelse.
Du har ganske ret i at det er meget fysisk og at kroppen husker alt.. Ligeledes at man frigør energi ved tilgivelse/selvtilgivelse over at være bragt i en sådan voldsom oplevelse.
Efter sådanne voldsomme hændelser er der intet der er ,som tidligere i livet og der opstår personlighedsændringer fra den man var før og den man er i dag.
Øvelsen er efter tilgivelsen, at vænne sig til at man er blevet en anden efter denne frigørelsesproces, som blev sat igang af chok, for nogens vedkommende af udefrakommende ting og for andre tidligere chok, som blev aktiveret af en konkret hændelse/oplevelse.
Denne øvelse er meget meget langvarig, at vænne sig til sine nye grænser, at få omgivelserne til at forstå, at man er både den samme person, men af nødvendighed har fundet et helt nyt ståsted med nye grænser og en anden måde at leve livet på.
Jeg kunne godt tænke mig at høre din mening om denne laaaange rejse, som er efter, at have arbejdet med disse processer.
Der kan forekomme både " tilbagefald" til tidligere handlemønstre og forvirring undervejs - på trods af dette store tilgivelses arbejde...
Det er ganske vist en meget laaang "rejse"en dyr og smertefuld rejse- som jo nok skal finde sted resten af livet.???? For mig er det svært, at tro på at man på trods af dette tilgivelses arbejde dybt og ægte følt i hjertet -helt kan forstå og leve med også disse begrænsninger der kan opstå efter Chok/traumer/
Jeg er modtagelig for nye veje
KH
---
040209 13:48:40 af Torkil O.
Hej Conny Marie,
Jeg er bekendt med, at trauma-bearbejdelse og tilgivelse kan forandre mig og give langvarige problemer i forhold til andre personer, der ikke kender processerne og ikke forstår, hvad der er sket.
Derimod er jeg vant til, at processen for mit eget vedkommende har meget hurtig virkning - ofte næsten spontan frigørelse, og jeg oplever ikke tilbagefald eller begrænsninger.
  Hvis det ikke virker med de samme, har jeg meget stor erfaring for, at årsagen er en utilstrækkelig bearbejdning (tilgivelse). Jeg er så gået igang med at finde årsagen og har så altid opnået meget hurtig befrielse.
Det kan måske hjælpe at gøre opmærksom på, at der findes 4 relationer for tilgivelse, der som regel er sammenhængende.
  1) Jeg kan fx snyde mig selv; 2) jeg kan snyde en anden; 3) en anden kan snyde mig, og 4) en anden kan snyde en tredje.
  Der kan være behov for tilgivelse i alle 4 relationer samtidig. Hvis en af relationerne glemmes, kan det forhindre frigørelse.
Endvidere kan der være tale om, at der findes tidligere, lignende situationer i livet, som har behov for tilgivelse, og som kan fastholde de ubehagelige følelser.
Der kan også være tale om, at et traume har forbindelse til noget, der hyppigt er sket hos andre medlemmer af familien eller endog i fortiden hos en selv eller i ane-rækken. Også sådanne meget gamle episoder kan have behov for tilgivelse.
Jeg bruger endog som regel total tilgivelse, idet jeg samtidig tilgiver tilsvarende episoder i andre dimensioner og andre universer.
Måske kan ovenstående være til hjælp for dig. Spørg, hvis noget kræver yderligere forklaring.

Kærlig hilsen
Torkil

070209 13:51:17 af Torkil O.
Vedrørende tilgivelse er det blevet meget nyttigt for mig at komme væk fra en højtidelig, næsten hellig betydning af begrebet.

Det kan være noget dagligdags at give slip eller give los; at frigøre sig fra tyngende unødvendige følelser.
Tilgive har også betydningen: give til (sig selv eller en anden).
Det har vist sig, at vi mennesker ubevidst kan bære sådanne følelsemæssige byrder i årevis; de kan endog stamme tilbage fra episoder i slægten eller fra gamle kulturer.
De andre har forlængst glemt hændelsen, men vi bærer stadig byrden, der måske også forhindrer os i at handle i visse situationer.
KH Torkil

280309 16:05:31 af Erik B.
Hej Torkil
Tak for dine mange gode vejledninger. Også i denne blok om bevidsthed/selvtilgivelse, hvor du skriver om hvordan tilgivelse kan frigøre een for ærgrelse, skuffelser mm.
Jeg vil prøve at følge din vejledning op med yderligere vejledninger. For i nogle situationer tror jeg, at det kan være svært for nogle mennesker, incl. mig selv, at gå tilgivelsens vej. Særlig når man føler, at det er berettiget, altså når man ved, at den anden person eller instans har skylden ---
Her er det at jeg vil hjælpe på tilgivelsesprocessen ved at stille spørgsmål ved om man er berettiget til at placere skyld hos en anden. Hvilket jo også er ufrugtbart ifølge Torkil, idet den hæmmer ens udvikling, idet man ikke kan slippe bevidstheden om den andens handling.
En vej til at tilgive en andens handling er bl.a. kort at huske på de gange, hvor man heller ikke selv formåede at vælge den rette færd. Altså hvor man evt. selv bagtalte, tog noget der ikke tilhørte en, ønskede en anden død, (efter min mening er der ikke stor forskel på tanke og handling) eller foretog sig noget umoralsk.
Vi må indse, at andres uretfærd, hvor grum den end har været, så kunne vi selv, i den rette/forkerte situation, under de rette/forkerte påvirkninger have kunnet gøre noget tilsvarende eller i det mindste noget der var lige så forkert.
Man kan altså ikke med rette dømme andres handlinger. Derfor skal man ikke leve i en tærende selvdestruerende bebrejdelse af andre. Man skal tilgive dem.
Man kan også komme til at gøre sig til dommer over andres afhængighed. Særligt svært er det, hvis ens egne børn fx er i et afhængighedsforhold til rygning, stoffer, alkohol eller mad. Her er det at man skal finde ud af om ikke man selv på blot et punkt kan finde et afhængigheds forhold. Kan man finde et sted hvor man ikke selv er i stand til at styre sig, så må man også kunne forstå at andre ikke kan styre deres afhængighed over for andre fristelser. Man må derfor frigøre ens bevidsthed om den andens fejltrin. Dette skal dog ikke betyde, at man skal være ligeglad eller uengageret i andres vel-færd.
Man bliver dog som udgangspunkt nødt til, uden dom, at acceptere den andens problemer for deref-ter at hjælpe, hvis vedkommende ellers vil hjælpes/kan hjælpes.
Man bør altså undgå at leve i en tærende bebrejdelse eller had af sin næste.
Eller endnu værre. Hvis man lever i en "nærende" bebrejdelse af en anden. Altså en situation hvor man udnytter en anden persons fejl til brug for selvhævdelse, magtudfoldelse mm, men det er vist en anden snak og så er det nok vanskeligere ved egen hjælp at komme videre.
Kærlig hilsen Erik.

120309 11:12:33 af Torkil O.

Tak til Erik for en god udlægning af tilgivelse. Det er sikkert godt at få det forklaret på flere måder.
For mig er det afgørende, at jeg har fået tilgivelse frigjort fra sammenhæng med syndsforladelse og moral/etik. Tidligere har tilgivelse for mig været en ædelmodig handling, som jeg var lidt usikker på. Jeg havde en forståelse af, at tilgivelse handlede om, at man skulle tilgive andre, når de fortrød, hvad de havde gjort imod mig. Jeg følte, at det forudsatte en form for erkendelse af fejlen.
  Tilgivelse var for mig forbundet med erindringer om at blive beordret til at gå hen til en eller anden (fx bedstemor) og bede om undskyldning for noget, hvorefter tilgivelse kunne bevilges.
Nu er min opfattelse, at jeg ved selvtilgivelse alene frigøres fra egne negative følelser. Lovmæssigheder som aktion/reaktion, konsekvens af ansvar og karma ændres ikke. Jeg er derfor fritaget for at foretage nogen som helst vurdering af andres handlinger i den sammenhæng. Det er slet ikke mit anliggende. Jeg beskæftiger mig kun med egne følelser.
Det kan illustreres med et eksempel fra det, der kaldes "sparemærker". Jeg kan være tilbøjelig til at være for eftergivende eller flink og undlade at markere tilstrækkeligt, hvis jeg krænkes.
  Resultatet er blot, at jeg bagefter ærgrer mig over min flinkhed. Hændelsen kan gentages et par gange, hvorved min ærgrelse øges. 4. gang bliver jeg så voldsom vred, hvad modparten ikke forstår, fordi min vrede er for voldsom i forhold til krænkelsen i nutid. (Min vrede er "opsparet" fra 3 tidligere hændelser + ærgrelse ind imellem).
Med tilgivelse kan jeg nu ophæve min ærgrelse over min uægte flinkhed og kan derfor reagere adækvat på den fjerde krænkelse. De tidligere krænkelser er fortid, som jeg ikke kan ændre, men jeg kan ophæve min negative ærgrelse, der "hænger" i nutid.
KH Torkil

note:
Jeg har fundet det nyttigt at prøve at danne et nyt ord i lighed med selvheling for at gøre opmærksom på, at tilgivelse i denne sammenhæng har en mening, som vist er meget ukendt.

Selv-tilgivelse handler om at frigøre sin bevidsthed fra dårlige og unyttige følelser; bebrejdelser og dømmende holdninger. Det skal nok først og fremmest opleves, men jeg kan prøve at give en forklaring.
Det er egentlig meget enkelt, men det kræver måske en del tid at vænne sig til tanken. Jeg har i hvert fald haft behov for lang tilvænning, men selv-tilgivelse har vist sig at være overordentlig nyttig og mærkeligt nok ret uomtalt. Jeg har i hvert fald ikke set eller hørt om det i forbindelse med de mange terapier, jeg har haft berøring med.
Effekten opnås ved hurtigt at tilgive sig selv, når man har gjort et eller andet, hvor man er utilfreds med sig selv, men det er lige så nyttigt at gøre det i forbindelse med, at andre har gjort noget ubehageligt imod en.
  Jeg har nu forstået, at tilgivelse ikke kun drejer sig om relation til andre, men i meget høj grad handler om mit eget følelsesliv. Jeg bør tilgive for at få en ubehagelig sag ud af bevidstheden.
Må gengives med kildeangivelse
© Torkil Olesen, 2008 (overført fra Mandala), rev.25.2.19

onsdag den 30. januar 2019

Helhed og velvære

Af Torkil Olesen


Jeg synes, jeg i umindelige tider har undret mig over, hvorfor der er så mange uønskede tilstande og så megen forvirring på denne klode.

Kan det virkeligt passe, at det er skabt sådan? Der er jo vidunderlige og fabelagtigt geniale konstruktioner at finde i vort univers.

En af de iagttagelser, der har bragt mig på sporet af forståelse, er observation af 2-åriges mægtige mod på livet og livslyst. Hvorfor begynder denne livslyst at aftage?

Wilhelm Reich havde fat på ideen, og jeg har fokuseret meget dybt på sagen og mener at have fundet et par vigtige årsager, der har en masse sammenhæng med vor kultur.

Helheden er svag eller mangler

 

Vi har for mange konflikter - både personligt og samfundsmæssigt. Det kan også udtrykkes som adspredthed eller splittethed. Vor krop og vort samfund har for stor tendens til at gå itu. Løsningen er at tilstræbe helhed.

Overordnet i universet opfatter jeg en Helhed, der er meget mere end summen af de enkelte dele. Der er en livgivende, skabende og inspirerende identitet, som igennem tiderne har fået mange navne, som vi let bliver uenige om, men navnet er ikke væsentligt.

Det er derimod vigtigt, at have kontakt med denne Helhed samt få ideer, livskraft og livsmod fra denne identitet.

Her finder jeg, at vor kultur står meget svagt. Denne Helheds-identitet er lagt væk i dagligdagen. Mange dyrker den til højtider, og nogle få gør det også på søndage, men vi ville kunne få et meget
bedre liv ved at få støtte 24/7 hele året.

Optagethed af økonomi står i vejen for Helhed


Økonomiske eksperter kaldes vismænd, og det mener jeg er en meget alvorlig nedværdigelse af visdom. Nudansk Ordbog fra 2005 definerer visdom som: "dyb indsigt i centrale dele af tilværelsen".
Det indebærer indirekte, at vor kultur betragter den enkelte disciplin: økonomi som noget afgørende vigtigt i tilværelsen.

Det forekommer mig at være en kolossal indskrænkning. Vor tilværelse indeholder myriader af vigtige, storslåede og fantastiske muligheder.

Masser af vidunderlige aspekter af tilværelsen forsvinder, når økonomi i den grad optager fokus!
Faktisk mener jeg, at de økonomiske idealer om vækst, konkurrence og optimering af indtjening er superegoistiske, når de doceres helt fri for begrænsninger og uden indbygget forståelse for konsekvenser som ulighed og splittelse i kulturen.

Uindskrænket vækst, konkurrence og optimering af fortjeneste er i virkeligheden kun til fordel for de stærkeste og er en forførelse bort fra ægte glæde og velvære for flertallet.
  
Må gengives med kildeangivelse
© Torkil Olesen, 30.1.2019

 

onsdag den 28. november 2018

Sundheds-frekvens

Af Torkil Olesen

Det forekommer mig påfaldende, at de højere bevidste tilstande eller frekvenser næsten ikke er undersøgt. Der anføres i almindelighed glæde 540, fred 600 og så 700 som oplysning/indsigt, men der må være meget mere op til 1000 og antagelig videre.
Foreløbig vil jeg koncentrere mig om, at der er information om, at der på 640 er frihed fra sygdom og aldring, hvad jeg foretrækker at oversætte positivt til: frekvens for sundhed og liv. Jeg opfatter det som en følge af, at kroppen kan være i stand til i fuldt omfang at erstatte slidte og beskadigede celler.

At kunne opnå fuld sundhed og måske ubegrænset fysisk liv synes mig at være særdeles værdifuldt, og jeg har haft det som et hovedformål det meste af mit liv.

Jeg har haft adskillige oplevelser med 'høj' bevidsthed i forbindelse med min selvheling, men har haft usikkerhed om, hvordan det skulle forstås. Der tales om at være 'høj' på stoffer, og det kan opnås også ved meditation, men der spørges ofte: 'Høj' i hvilken retning?. Samtidig har der været modvilje imod noget elitært eller overmenneskeligt.

Med en ide om, at bevidstheder er former for frekvenser kan lav og høj bedre udtrykkes, og hvis der ved en frekvens på blot 640 er fuld sundhed, synes det mig at kunne tænkes at være ægte menneskelig tilstand, hvorimod sygdom er udtryk for at der må mangle noget, som antagelig skyldes forførerisk sindskontrol.

Jeg vil nu satse intenst på at komme til at eksistere stabilt på frekvensen 640, og vil gøre det ved at fokusere vedholdende på sundhed og så vidt muligt ikke have opmærksomhed på de lavere frekvenser i frygt-området (op til 540) eller specielt ikke på konflikt-bæltet fra især 100 til 200.
Vor krop og sind synes ikke at kunne skelne fiktion fra fysisk virkelighed; en film eller reklame synes lige så belastende som en fysisk uønsket begivenhed.

Jeg mener derfor, at det gælder om at fokusere på det ønskede og om at holde sig fri af alle uønskede indtryk, hvad der også understreges i lovmæssigheden om tiltrækning, høst som man sår; og de 3 aber; ikke se, ikke høre, ikke sige noget uønsket.

Jeg mener at kunne gennemføre det, idet jeg momentvis må have været oppe på de højere frekvenser. Jeg har også i mange omgange forsøgt at påvirke super-psykopaterne med kærlighed, men det har ikke virket.
Kærlighed associeret med offer. pligt, forførelse, bedrag med mere er ikke universets universale 'smøremiddel', som jeg har troet.
Måske kan højere frekvenser end kærlighed i højere grad påvirke psykopater.

søndag den 26. august 2018

Eksistens tilstande

Af Torkil Olesen

Et vigtigt gennembrud er min forståelse af, at mennesker må have et generelt eksistentielt niveau, som ytrer sig på alle områder, fysisk, psykisk, åndeligt, følelser, forståelse, kunst, videnskab, teknik, kærlighed, etik, religion osv.... og som er målt med kinesiologi og pendulering men også iagttaget intuitivt og i praktisk kontakt.
Det er sandsynligt, at det drejer sig om frekvenser (vibrationer), der i så fald antagelig vil kunne måles teknisk.


En sammenligning af Hawkins bevidstheds skala og Hubbards skala er blevet stadig mere betydningsfuld og tankevækkende for mig.
Skalaerne er i min nuværende forståelse udtryk for personers eksistentielle tilstand og synes at angive niveau i en masse henseender fx  generel sundhed og etik. Der findes sædvanligvis et normalt niveau og lejlighedsvise niveauer.


 Hawkins skala med videre udvikling anføres som en skala for bevidsthed, men måles med kinesiologi og må i en eller forstand være kroppens oplevelse.
Tal-angivelserne er først og fremmest relative samt angiver en nødvendig rækkefølge af trin til hævelse af bevidsthed.
Hubbards skala er opstået ved iagttagelse af de trin, som tusindvis af personer har gennemlevet ved forbedring af deres tilstand. Oprindelig gik den kun fra 0-4, men er udvidet til 40. De fleste på Jorden befinder sig i området -1 til 2.5.


Vort niveau har indflydelse på alle områder og alle vore legemer.Det kan som næsten alt være både skidt og godt. Skidt hvis man befinder sig på et lavt niveau; godt på et højt niveau, og det synes vi at kunne påvirke med bevidsthed.


Vi har det sandsynligvis bedst med at være på samme niveau i alle henseender. Det er fx mange gange påpeget, at der bør være balance imellem fysisk, teknisk udvikling og åndeligt etisk niveau. (Atlantis udviklede sig for ensidigt teknisk).


Under 200 opleves stor upålidelighed. Først over 500 er der fuld pålidelighed.


 
På højere niveau mestres de underliggende; - som vigtigt eksempel: ægte glæde indbefatter derfor mestring af kærlighed uden betingelser - man kan ikke have ægte glæde uden kærlighed til Alt i Helheden. Glæden svækkes, hvis nogen i helheden har det dårligt. Man må også elske sig selv - kærlighed bør ikke indebære et offer. Vort univers er skabt for glædelige oplevelser. Ofring er pinefuldt og er destruktiv tankegang.
Bemærk at kærlighed med 500 kun er halvvejs til Hawkins oprindelige 1000 som toppunkt. Der er endda tegn på, at der er højere niveauer end 1000. 

Glæde synes samtidig at være forudsætning for at opnå synkronitet. Man bør elske det, man ønsker at skabe - som et barn ønsker noget juleaften. Husk at takke for gaverne!

(Revideret 15.3.19)

søndag den 29. juli 2018

Sammenhold og høj bevidsthed

Vejen til frigørelse synes at handle om at stå sammen fysisk og bevidst.
Hunde kan vise vejen; de hilser med begejstring på enhver ny, de opfatter som hørende til 'familien'.

'Split, adspred og hersk' synes at være grundlæggende metode til at holde Jordens menneskehed fastlåst. De herskende ønsker, at vi skal slås indbyrdes.
Bag enhver vedvarende krig eller konflikt står der en/nogen, som har interesse i at opretholdte konflikten.

Lad os drømmevæve en kultur, hvor alle er velkomne, har nok, er sunde og tilfredse.
Kom og vær med i et fællesskab, hvor alle yder efter evne og nyder efter behov. Der er nok til alle på denne klode, hvis vi holder op med at frådse og deler goderne. Lad os holde op med at konkurrere om at have mere end venner eller naboer.

torsdag den 26. oktober 2017

Det organiserede univers

AlleHelgen
Det mest karakteristiske i vort univers er for mig, at livet organiserer.
Det fremgår også af, at levende væsener kaldes organismer, samt at større indre enheder kaldes organer. I større perspektiv synes der at være tale om, at organismer indeholdes i større organismer. Babushka dukker inden i hinanden afspejler opfattelsen.

Organisering må hele tiden vedligeholdes. Ethvert nyt element må indpasses efter plan og regler. Beskadigede eller ubrugelige elementer må fjernes, evt. opløses. Ethvert ikke fuldt organiseret element udgør en 'støj'kilde.

Dette indebærer, at enhver levende organisme vidner om, at der bag organismen er mindst een aktiv organisator. Hvis den aktive organisering ophører, vil organismen sygne hen og dø. Eksistensen af organismer i vort univers er derfor et indirekte bevis for eksistensen af skaber(e).

Organisering foregår inden for grænser, ud fra en plan, efter bestemte regler og må nødvendigvis anskues ovenfra. Kun ved overblik kan der skabes den mest hensigtsmæssige organisation, som tilgodeser så vidt muligt alle hensyn og fungerer godt for helheden. På græsrods-niveau kan man ikke se behov i den modsatte ende af græsmarken eller bag buske og træer.
Det handler om rammer og struktur; 'skelettet' i opbygningen; ikke nødvendigvis om magtbeføjelser. Det modsatte er kaos - med ældre dansk sprog 'hulter til bulter'.

Rutinemæssig vedligeholdelse i univers og i de enkelte individer synes i meget høj grad at være styret af datamat-lignende systemer og programmer, hvad der gør organiseringen meget stabil, men kan føles stiv (pedantisk), hvis man kommer i konflikt med den. Ved uforudsete hændelser må organisatoren tage afgørelsen.

Systemet tåler meget dårligt fejl; blot få afvigelser fra reglerne kan skabe virvar hvad der giver anledning til indre konflikt og meget sandsynligt er årsag til former for indre destruktion. Et helt enkelt eksempel er flytning af møbler i et hjem, hvad der let kan give anledning til postyr.
Indre konflikt om organisering er måske hvad Jesus i NT kalder et 'hus i splid med sig selv', der ikke kan eksistere godt.

Det er for mig her nærliggende at sammenligne med kræft, hvor celler inden i en organisme breder sig på uønskede områder og skaber en slags indre borgerkrig.

Der er tydeligvis grænser for, hvor megen indre konflikt, der kan tåles, inden en organisme går i opløsning og ender i kaos.

Jeg mener vor kultur udviser en masse træk af elendighed, som kan skyldes sådanne indre konflikter, fordi der ikke handles i overensstemmelse med de organisatoriske regler. Gentagne kulturer på vor klode kan være bukket under af disse årsager. Nu mener jeg, at den primære anomali til disse kulturnedbrud og til øvrig elendighed er fundet.

Universet synes skabt med ønske om at give mulighed for masser af variation og frihed, men det har ikke været forudset, at nogen ville begynde at bruge friheden til næsten systematisk at desorganisere (destruere) andet liv.
Denne tendens til vildt overdreven destruktion (kræft i udvidet betydning) må begrænses.

 

Eksempler på desorganisering:

Oplagte eksempler er krig og terror, hvor der nedskydes eller lemlæstes i flæng med bomber, men der findes en masse andre former:
1. En skov nedbrændt eller ryddet med ødelæggelse af diversitet og fx erstattet af monokultur til palmeolie eller græs til kødkvæg.
2. Et bjerg sprængt i luften for at udtømme det for mineraler, hvorefter det efterlades som en ødemark.
2. Olieudvinding, hvor man er fuldstændig ligeglad med forurening og ødelæggelse af natur eller oprindeligt jordbrug.
4. Genmodificering hvor der uden hensyn til andre konsekvenser kun tænkes på at opnå noget, der fremmer salg af bestemte produkter.
5. Virus konstrueret til at genere eller skade andre individer.

Generelt er der vel tale om manglende overholdelse af grænser i forhold til andre levende væsener - ofte i forbindelse med ubegrænset begær efter penge - men årsagen kan også tilsyneladende være almindelig overdreven frustration vendt imod alt og alle.

onsdag den 13. september 2017

Universets primære anomali

Ved Torkil Olesen

Enormt store forandringer i vor tilværelse synes på vej, idet en 'primær anomali' ønskes opløst, og forunderligt synes vor klode at være blevet et midtpunkt i denne sag.

Det kan derfor være vigtigt at forstå, hvad sagen drejer sig om. Jeg har søgt efter inspiration til forståelsen og anfører, hvad jeg har opnået, men modtagerer meget gerne andres opfattelse:
 

Der skrives om, at de mørke kræfter skal fjernes. Ordet 'mørke' kan være lidt forvirrende. Det er ikke kontrast-farven mørk, og det er ikke mørke som sådan. Vi synes fx at have behov for mørke under søvn.
Betydningen af mørk skal snarere ses i sammenhæng med lyssky eller 'skyggen', vor skjulte underbevidste, ofte modsat og trodsig. Det er dette, der ønskes elimineret.

Den primære anomali har at gøre med et oprør imod lyset og helhedens fællesskab.
En mulig forklaring af anomaliens oprindelse synes at bestå i, at nogle meget højtstående og intelligente væsener i vort univers ønskede at vise, at det var muligt at eksistere helt selvstændigt uden tilknytning til det primære univers.
De dannede så et alternativt univers, hvad der i sig selv ikke er noget forkert i. Anomalien har at gøre med, at man vil tvinge andre til at gøre det samme, eller at man prøver at destruere noget i fællesskabet.

Problemer opstår, hvis beboerne i det alternative univers opdager, at de mangler noget. Det kan i princippet være hvad som helst.
Nogle i det alternative univers vil så prøve at skaffe det manglende fra det primære univers. Derved skaber de splid hos sig selv, idet de har ønsket at kunne alt selv, og der kan opstå konflikt om, hvad de skal yde til gengæld til det primære univers.

Her findes (antagelig) muligvis roden til konflikter og krige i vort univers.
Individer fra det alternative univers begynder måske at ville opnå det ønskede  med magt, erobre det, snyde sig til det, stjæle det, eller lave en udbytning af individer i det primære univers.

Dette synes at have været situationen i utalte millioner af år med stadige udmarvende konflikter og krige.
Nu synes det besluttet, at det skal ophøre, og man kan kun se den mulighed at få stoppet det alternative univers med dets snylteri, som det har udviklet sig til. Uendelige forhandlinger har ikke ført til noget.

---
Der er brug for lidt afvigelser i skabelsen. Hvis det hele fungerer som et perfekt urværk bliver tilværelsen forudsigelig og ensformig. Der skal kunne opstå masser af variation med noget uventet fra lidt tilfældighed, men det må ikke tage overhånd, hvad der ses at være sket og er kernen i anomalien.

Det skabte er i almindelighed designet, programmeret, konstrueret til mindste detalje; ellers fungerer det ikke. Få mutationer kan indbygges, men det er ikke hovedreglen. Her har den evolutionistiske lære taget fejl. Udviklingen sker ikke automatisk fra mudderpølen frem til højt komplicerede væsener.
Det hele kan ikke være startet med en destruerende eksplosion. Nogle må have lavet disse fejlagtige indbildninger som følge af trods imod de skabende kræfter i helheden.

Anomalien viser sig i de mange konflikter og utallige vanvittige krige. Der er ikke nok sammenhold til at beskytte værdierne i helheden. Kultur efter kultur går ned af den årsag. Vor klode er blevet sat tilbage i udvikling så utalligt mange gange.

Menneskene på Jorden har en voldsom brist i hukommelsen vedrørende oprindelse og tidligere eksistens. Derfor forstår man ikke sammenhænge og årsager til, hvad der sker.
Dette må ændres ved genåbning af hukommelsen, som er slettet af anomalien, der ønsker forvirring og destruktion - blandt andet fordi lyssky og fordækte handlinger lettere kan foregå under forvirring.

Kernen i løsningen er at øge organisation og orden i alle henseender samt fjerne, omvende eller omprogrammere de individer, der ønsker at ødelægge noget for andre.
De, der kun ønsker at være sig selv, skal have frihed til det; blot det ikke går ud over andre.

Som hovedregel handler liv om at organisere. Se evt:  Liv, organisering og etik
Der opstår forstyrrelser og kaos, hvis for meget foregår planløst eller i uoverensstemmelse med vedtagne regler.