søndag den 10. maj 2020

Sygdom kan begynde indefra med frygt

Af Torkil Olesen

Frygts funktion i dannelsen af sygdom er omsider gået op for mig. Der er tale om frygt i alle ordets betydninger og afskygninger som fx: ængstelse, bekymring, usikkerhed, tøven, tilbageholdenhed, trækken sig tilbage fra, omhu mm

Vi har vist alle erfaret, at frygt kan virke lammende. Det kan ramme dele af vort sind og krop, så noget fungerer dårligere. Det svækker evnen til liv i celler og organer. Livsgejsten svækkes. Ved frygt (bevidst eller ubevidst)  trækker man sig tilbage fra; viger fra; går ikke frejdig ind i; tager ikke fat om roden i en sag; tør ikke holde positionen; flygter; prøver at beskytte sig; skaber afstand.

Dårlig funktion i celler og organer åbner mulighed for angreb udefra; hvad der svarer til at åbne en port i en datamat; virus kan få adgang. Der er praktisk erfaring for, at dyr kan opdrættes og planter dyrkes sunde. Ifølge forskning er mennesket genom ikke afgørende forskelligt fra dyr og planter. Det troede man, men begejstringen svækkedes af udforskningen.

Min forståelse af sammenhængen begyndte hos en læge på min session, der spurgte: "Hvorfor interesserer tandlæger sig ikke for de sunde tænder i stedet for de syge" - Senere erfarede jeg, at det biodynamiske princip netop er at styrke, dyrke det sunde, ikke være optaget af angreb.

Langt om længe har jeg fattet, at det må være et universelt princip.
Faktisk har vi nok indbyggede evner for at lukke af for alt uønsket. Vi skal virke modsat af frygt; have tillid, stole på, imødegå.

Vi skal i en frekvens af tillid især af hensyn til vor egen krop, der så kan fungere optimalt.
Det kan føles bagvendt at skulle være tillidsfuld i forhold til nogen, der ikke har fortjent det, og det har været årsag til stor forvirring. 

Må gengives med kildeangivelse
Spørgsmål og kommentarer er velkomne
© Torkil Olesen, 10.5.2020

lørdag den 29. februar 2020

Styring til trivsel

af Torkil Olesen


Velvære, trivsel opfatter jeg som harmoni, balance, hvor alle nuværende behov føles opfyldt. Det gælder for kulturer, grupper og for enkelte individer.
Hvis det ikke eksisterer, vil nogle elementer være så misfornøjede, at de kan finde på at destruere genstande og/eller individer. Mennesker kan skyde vildt omkring sig, og celler i kroppen kan ødelægge andre celler.
Jeg ser lignende årsag til terror og kræft. Det er yderst vigtigt at opnå god trivsel for alle.

Alverdens økonomi og/eller resurser, energi mm hjælper ikke, hvis det nødvendige ikke eksisterer på rette sted til rette tid og i ret mængde. "For lidt og for meget fordærver alt".
Man kan ikke bare hælde en masse stof på. Der er erfaringer for nødhjælp, der viser, hvor nødvendigt det er at få fordelt forsyningerne ligeligt.

Strømning i kroppen handler om at opnå trivsel for alle organer og celler, der skal kunne komme af med affald og modtage ønskede forsyninger.
Det drejet sig om at fordele mulighederne vedrørende rensning og resurser bedst muligt til alle organer og celler.

Der er 2 hovedopgaver vedrørende kroppens behov:

 1. Daglig regenerering ved fuld afslapning og ro (psykisk og fysisk) i betydelig tid. Det skal prioriteres meget højt. Næsten alt kan tilsidesætte disse opgaver.

2. Fjernelse af hindringer for strømning, der dannes af glat muskulatur, som søger at beskytte imod tidligere traumer. Frigørelse kan opnås ved opmærksomhed med nul-reaktion på symptomer, der sandsynligvis alle stammer fra hindringer for strømning.

Jeg er meget begejstret for mine opnåede resultater, der blandt andet omfatter 25 års frihed for forkølelse, influenza og hovedpine (opkastninger). Jeg mener det er opnået ved at få intakt strømning og afløb i det fimrende slimlag i næse, svælg og hals,  Alle fremmede partikler inkl virus synes at blive fimret ned i mave og tarm til forarbejdning.
Først nu er jeg ved rigtig at forstår potentialet i mulighederne. Min opløsning af en kræftknude har antagelig også rod i god strømning i kroppen.

Samfundsmæssigt stiler vort arbejdsmarked med arbejdskamp og konkurrence ikke imod jævn fordeling med trivsel for alle.
Det samme gælder for demokrati, der praktiseres med afgørelse ved flertal. De valgte prøver at fremme egne og/eller en gruppes interesser. Dette er snarere konfliktskabende.
Må gengives med kildeangivelse
Spørgsmål og kommentarer er velkomne
© Torkil Olesen, 29.2.2020

fredag den 24. januar 2020

Traumer bag sygdom


Traumer synes at være en afgørende faktor i sygdom

Sygdoms opståen og fuldstændige heling

 En oversigt ved Torkil Olesen

 

Sygdom indgår som en proces i naturens kredsløb med nedbrydning og genbrug af stof. Menneskets krop er ingen undtagelse.  Systemet har som formål at opløse det, der har for ringe livs-'gejst', og derved give plads for nyt liv..
Naturen viser masser af eksempler på, at det svage angribes. Det er nemmest og sikrest for angriberen. (Myg angriber helst ubevidste steder på kroppen for at undgå at blive klasket ihjel). Bakterier og virus virker formodentlig på samme nåde.
Det kan bruges som et varsel om, at et område i kroppen mangler trivsel, og et traume (i sind og/eller krop) kan være årsag. Helt sunde planter, dyr og mennesker nedbrydes ikke.

Sygdom er derfor ikke som udgangspunkt et angreb. Et sygt område vil få traume ved at blive bekriget eller beskåret, hvorved området yderligere svækkes.. Ethvert kirurgisk indgreb er et traume.
.
Den første årsag til sygdom er en overtrædelse af en lovmæssighed eller programmering. Det kan ske med vilje eller af uagtsomhed. Det kan fx være en konflikt, vold, et kirurgisk indgreb eller som eksempel: en tå, der stødes på et bordben.
Noget vedrørende  tåen (cellerne?, tå organet?, sindet?) sender smertesignal; det er både en advarsel, en melding om skade og en ubehagsytring med indbygget frygt for gentagelse.
Advarslen respekteres: Tåen flyttes.
Nu eksisterer der en skade, og et traume (følelse af utilfredshed i tåen og frygt for gentagelse).
Skaden vil kunne udbedres fuldstændigt, hvis utilfredsheden ophæves og frygten fjernes:
  1. Det kan ske ved straks at påtage sig ansvaret og modtage "skældud" i form af den fulde misfølelse (symptomer, smerter). Frygten ophæves ved at genskabe et totalt tillidsforhold, som synes at være en forudsætning for fuld opheling.
  2. Utilfredsheden og frygten kan ophæves ved en senere lejlighed. Indtil det sker, vil tåen have et traume (være i en delvis lammende "choktilstand"), fungere dårligere og lettere blive udsat for tilsvarende traumer og/eller angreb, hvad der kan føre ind i en ond cirkel: nyt ubehag, frygt og utilfredshed (mistillid), der igen fører til yderligere svaghed. (Mange sportsskader udvikles på den måde).
    Nu er der opstået en kronisk skade, der dog stadig kan opheles totalt.
Sygdom
Hvis mishagsytringen overses, ignoreres eller direkte undertrykkes (bevidsthedsmæssigt eller ved hjælp af medicin) vil der ske en nødtørftig, basal opheling, men der eksisterer et traume (en kronisk skadetilstand; med frygt og mistillid  samt beskyttende muskel'panser', der hindrer forsyning og rensning), hvad der let videreudvikles til sygdom).
Det forudsætter, at der eksisterer en form for bevidsthed/hukommelse i forbindelse med tåen, samt at hukommelsen er vedvarende. Et eller andet bliver ved med at huske, hvad der er sket. Traumet, Misfølelsen (Frygten) findes et eller andet sted og synes at ytre sig mange steder i kroppen (som erfaret ved fx akupunktur).
  • Det hjælper ikke at ignorere eller bedøve misfølelsen, hvad enten det sker ad psykisk vej eller ved hjælp af drugs (smertestillende midler). Det er ikke muligt på nogen måde at stikke af fra ansvaret. Tåen heler ikke fuldstændigt, så længe misfølelsen findes!
  • Løsningen er at påtage sig ansvaret som den ansvarlige for kroppen og aktivt "lytte" med alle sanser til klagerne fra tåen. Situationen er den samme som hvis et menneske beklager sig over noget. Den forurettede skal have luft for utilfredsheden, og det kan indbefatte forskelligt ubehag (symptomer, smerter). Tilliden skal genoprettes fuldtud. En god metode synes at være nulreaktion; https://selvheling.blogspot.com/2019/05/
  • Når tilliden er fuldt genoprettet, traumet helt opløst, vil skaden blive totalt udbedret, men hvis det er en gammel skade, kan det kræve lang tid, og der kan være ubehag forbundet med selve ophelings-processen. Dette må udholdes uden vrøvl som et led i den nye tillidspagt
Må gengives med kildeangivelse
Spørgsmål og kommentarer er velkomne
© Torkil Olesen,  24.1.20, rev,25.1.20

onsdag den 28. august 2019

Forfejlet industrialisering af lægekunst

Af Torkil Olesen

Så vidt jeg er orienteret opstod der for godt 100 år siden i USA ideer om at industrialisere sundhedsvæsenet. Det var nærliggende at forsøge med baggrund i industrialiseringens store gennembrud, men man tog fejl af, at mennesker ikke er ens som industrielt producerede genstande.

Man lavede faste recepter svarende til fast definerede diagnoser. Produkter efter disse recepter kunne masseproduceres, og behandlingen sætte i system.
Fejlen er, at det ikke giver helbredelse. Det er nødvendigt at finde og bearbejde individuel årsag.

Diagnoser byggende på  'objektiv' undersøgelse kombineret med subjektive symptomer kan ikke klarlægge årsag til individuel sygdom. Det er nødvendigt at finde årsag ved dybgående søgen i sind og krop, som har bevaret erindringer om sammenhænge.
Diagnoser er ikke objektive; de er subjektive vurderinger på grundlag af kvalificeret lægelig erfaring.
For at finde den individuelle årsag er det nødvendigt at indleve sig i, hvad der findes af erindring i sind og krop, og det er snarere en kunst, som det også kaldtes.

Man forsøgte at kompensere ved at indføre diagnoser baserede på statistik, men det er en grov fejl. Det fremgår klart i statistikkens grundlag, at statistik kun kan anvendes på populationer af ens individer; en forudsætning som naturlige individer slet ikke opfylder!
Man opnår at lave behandling af et fiktivt statistisk individ, som måske slet ikke eksisterer og i bedste fald er enestående, idet alle mennesker er forskellige.
Man afprøver også produkternes statistiske virkning uden garanti for, at det er relevant for individuelle mennesker. 

Man bemærkede vist godt nok, at helbredelse ikke lykkedes, men lavede så den indbildning, at den  menneskelige krop ikke kan helbredes fuldstændigt til fuld oprindelig funktion  (ad integrum), og man benægtede, at naturhelbredere kunne (kan) opnå helbredelse.
Man opfandt begrebet kvaksalver, idet man skabte indbildningen, at kvaksalvere løj om helbredelse, thi man havde selv skabt indbildningen om, at helbredelse nok slet ikke kunne lade sig gøre, hvad der var rigtig i den forstand, at de industrielle metoder ikke kunne og ikke kan give helbredelse.

Nogen synes at have erkendt det fejlagtige og er begyndt at klone planter, dyr og mennesker?, idet man så kan virke med ensartede populationer i statistik til brug ved forsøg, diagnoser og behandling.
Det er imidlertid i stærk modstrid med naturens utallige metoder til at opnå varieret forplantning. Variation synes at være et gennemgående universelt træk. Verden kan blive ulidelig kedelig, hvis alle er ens.

Man burde have taget og bør tage til efterretning, at det er den industrielle ide, der fejler, men det indebærer naturligvis et kolossalt tab i prestige og enorm omvæltning i sundheds-sektoren.

En enorm stor gevinst vil kunne opnås ved at erkende og praktisere, at helbredelse faktisk kan ske, når den unikke individuelle årsag findes og korrigeres.
Må gengives med kildeangivelse
Spørgsmål og kommentarer er velkomne
© Torkil Olesen,  28.8.19, rev.31.8.19

onsdag den 31. juli 2019

Sund/syg som hologram

Af Torkil Olesen

Jeg har meget længe arbejdet ud fra et ønske om at udradere sygdom, men har egentlig i almindelighed ikke rigtig troet på det absolutte og tilpasser nu min opfattelse af sygdom.

Det sker med inspiration fra Tao med det kendte yin/yang symbol, der fx udtrykker, at der altid er lys i mørket og mørke i lyset.
Vor landsmand Martinus har forklaret nødvendigheden af kontrast: man kan ikke skrive med hvidt på en hvid baggrund og tilsvarende ikke se noget, hvis der udelukkende er lys.
Et batteri har plus og minus; en magnet 2 modsatte poler; der er kun virkning med modsatte poler.

Sundhed og sygdom er et modsat dualt par i den materialistiske 3.dimension. Antagelig kunne det dække over et sammenfattende begreb for skabelse, liv, eksistens, sygdom og opløsning. Vi kan antagelig slet ikke fatte et sådant samlet begreb. Nærmest kommer vi nok ved at kalde det et hologram.
Livet skabes muligvis af en livs-impuls - jo mere vi udnytter den desto bedre liv. Vi har antagelig alle adgang til denne impuls.
Vi bruger den, når vi har opmærksomhed på noget, er interesseret, optaget af, begejstret for ...

Duale begreber er sammenkoblede i bevidstheden. Praktiske eksempler viser det.
Jeg har masser af erfaring fra søgning i databaser fra 1982 og senere på internet fra 1995: Søgning kan give gode relevante resultater ved at søge på dual-ord; prøvet omfattende med interesse for 'fred', der gav nyttige resultater ved søgning på 'krig'.

Sund og syg hænger så sammen i sind og bevidsthed.
Vi har en dagsbevidsthed, men også en 'skyggeside', noget ubevidst, hvis virkninger det er nyttigt at kende og kunne håndtere. Sund/syg kan fx anskues i en skals fra 0 til uendelig eller fra minus uendelig til plus uendelig. Vort univers er i udpræget grad automatisk, så det er ikke noget, vi kan ændre.
Det stikker langt dybere end jeg havde fattet i forbindelse med sygdom.
Når vi er optaget af sundhed, vil vi underbevidst også være optaget af sygdom. Bekymring, frygt mm vil så fremme sygdom.
Hvis man er optaget af sundhed, er man ikke sund ! - Den helt sunde med fuld livskvalitet tænker overhovedet ikke på sundhed. På højt niveau er fuld livskvalitet en selvfølge. (Rolls-Royce biler havde nok hestekræfter - ingen grund til detaljer).

Sygdom er tegn på en form for bevægelse i forkert retning. Noget fungerer dårligt. Kursen må ændres for at opnå helbredelse. Det hjælper ikke - kan endog skade at bekæmpe sygdom eller tilføre noget udefra. (Hvis kursen er forkert, kommer man ikke til rette sted ved at tilføre mere brændstof!).

Det der kaldes sygdom kan være kroppens forsøg på at genoprette en god kurs. Vi erkender det vedrørende feber og betændelse. Jeg mener alle symptomer er nyttige ved at anvise fejl i kroppen, som bør rettes.
Måske gælder det i mange andre sammenhænge, at såkaldt sygdom dækker over kroppens forsøg på afhjælpning.
I visse former for kampsport takker man modparten for at få vist sine svage punkter.
Kroppen bør nok takkes for at vise os vore svage punkter eller forkert sundhedsmæssig retning.

For at opnå helbredelse er det derfor helt nødvendigt, at personen selv retter noget i forbindelse med sygelig tilstand.
Sammenhængen må erkendes og godtages.
Må gengives med kildeangivelse
Spørgsmål og kommentarer er velkomne
© Torkil Olesen,  31.7.19

lørdag den 29. juni 2019

Overflod med sammenhold

 - ikke konkurrence med stor ulighed

ved Torkil Olesen

Der er for mig noget ravruskende forkert på vor klode, og efter meget lange og omfattende studier mener jeg at have indkredset en væsentlig årsag.

Den brede befolkning styres af nogen eller noget i retning af indre konflikt, hvad der svækker menneskene, så de bliver lettere at kontrollere. En lille flok bliver rigere og mægtigere i modsætning til alle andre.

En 'nøgle'-metode til kontrollen er konkurrence, idet konkurrence i praksis så godt som altid medfører, at nogle få vinder og en masse taber. Det er yderst let at påvise i sport, hvor der i mange tilfælde kun er een vinder og måske mange tusinde tabere. Lotteri giver også masser af tabere og kun arrangøren er sikker på at få gevinst.
Det er sværere at få øje på mekanismen i handel, hvor der er ført yderst omfattende propaganda for, at konkurrence er til gavn for forbrugere. Jeg mener nu, at det sandsynligvis er totalt omvendt.
Reel åbenhed om sagen mener jeg at have set hos handelsfirmaet StrattonMarket, der ved handel med valuta advarer: "79.86% of retail investor accounts lose money". Kun ca 20% kan ventes at vinde og kun et lille antal får de store gevinster. Som ved lotteri er kun arrangøren sikker på gevinst.
I øvrigt skabes der intet nyttigt ved lotteri eller handel med finanser - der flyttes kun penge.

Det grundlæggende problem er, at der slet ikke er nogen grænse for, hvor mange elektroniske penge det er muligt at eje. Griskheden i konkurrencen har mulighed for at løbe fuldstændig grassat. Modsat er der grænser for, hvor meget fysisk stof, man kan ophobe.

Det nytter ikke at modsætte sig eller bekrige konkurrence. Det er prøvet på masser af måder.

Jeg mener, vi i stedet skal skifte til at stå sammen om at producere overflod af varer.

Værdier i vor kultur afhænger i udbredt omfang af efterspørgsel. En vare bliver dyrere, hvis der er  mangel på den. Fidusen er at holde udbudet under efterspørgslen; så kan prisen stige med raketfart, sådan som det er erfaret fx med krypto-valutaer og kunstværker.

Løsningen er at gå den modsatte vej; altså større produktion end efterspørgsel. Så falder priserne og kan måske endog gå helt i nul - altså et pengeløst samfund. Det fortælles at være realiseret på steder i vort univers, og i hvert fald eksisterer den teoretiske forståelse.
Hvis der er nok af alt, som man bare kan hente ved behov, vil der ikke være brug for penge.

Hvis alle laver (producerer) det, som de har naturlige talenter for, og forsøger at gøre det bedst muligt, kunne vi antagelig få en langt bedre kultur med ligelig fordeling af goder med overflod til alle.

onsdag den 29. maj 2019

Den forunderlige nul-reaktion

Af Torkil Olesen

Det virker underligt, at man ikke kan komme af med noget uønsket ved at modarbejde det.
Modvilje skaber modvilje. Derfor fremmer vi det uønskede ved at bekæmpe det. Vi skal den modsatte vej, men det kan være meget svært at gennemføre ved noget meget generende hos os selv.

Nul-reaktion kan være et godt udtryk for en metode, der består i helt roligt, i balance, men bevidst opmærksom blot at observere det uønskede og intet gøre udover at have en indre tillid til, at det ordnes.

Baggrunden for at det skal gøres på denne bagvendte måde synes at være, at vi styres af noget automatisk, der har lighed med programmeringer i vore datamater, og som har prioritering på at skabe følelsesmæssige oplevelser.

Automatikken prøver at skabe følelser, men er ikke i stand til at kende forskel på ønsket og uønsket. Ophidset modstand er en stærk følelse og derfor noget godt i henhold til programmeringen.
Vi kan i almindelighed ikke ændre programmerne og må følge deres virkemåde.

Deraf følger, at den sikreste fremgangsmåde er at forholde sig bevidst opmærksom, men følelsesmæssigt helt neutral for at få opløst (slettet udraderet) det uønskede.
Man må ikke ignorere eller på nogen måde skubbe det ønskede bort

 Tilføjelse 4.7.2019:
Ovenstående handler først og fremmest om relationen til sig selv, det ubevidste, egen krop og sind.
Ved relation til andre kan det måske misforstås i retning af, at man bør tilpasse sig, give efter eller ofre sig. Det er ikke meningen.
Nul-reaktion handler først og fremmest om følelser, men det kan også handle om at stå urokkelig fast,.
 Hvis nogen/noget angriber kan det være nødvendigt at reagere men helst som siv, der giver efter, men svipper tilbage. Der kan også sammenlignes med 'at tage bolden ned'.
Her betyder nul-reaktion, at man urokkelig uden følelser holder sin position.
Må gengives med kildeangivelse
Spørgsmål og kommentarer er velkomne
© Torkil Olesen, 29.5.19, rev. 7.7.19