ved Torkil Olesen
Jeg har helt fra barndommen følt, at der var en masse underligt destruktivt i vor kultur.
Mine forældre udtrykte fx: 'de små tyve puttes i kachotten, hvorimod man tager hatten af for de store'.
Fra anden side lød det, at der over domhuset burde stå: 'Her lades alt håb ude'.
Jeg selv har fokuseret meget på, hvorfor der findes så megen sygdom, og at mængden øges trods voksende udgifter til sundhedsvæsen. Jeg har også bemærket, at der ofte er præmie på destruktiv adfærd som fx fældning af naturlig skov.
Nu mener jeg omsider at være inspireret til at pege på dybe årsager:
Hvis det er rigtigt (hvad jeg mener), at der i vort univers kun findes
een Kilde, som vi alle er forbundet til og afhængig af (benævnt fx som
ALT Der Er), så vil det betyde, at man benægter egen eksistens ved at fornægte Kilden.
Man vil være i bestandig konflikt med noget i sig selv.
En anden dyb årsag kan være troen på Big Bang. Jeg kender intet nyttigt fysisk opstået ved eksplosion <> tværtimod masser af tilfælde af destruktion ved eksplosion.
Tro på evolution som følge af tilfældighed er fremtrædende
forskere ved at forlade, men darwinismen har dybe indlærende rødder i
vor kultur og støttes af ønsker om uindskrænket magt. Usikkerhed om
denne sag skaber splittelse.
Der er nær sammenhæng imellem konflikt, stress og utilpashed (sygdom):
Det giver mægtig ro og fortrøstning at være overbevist om en Universel
skabende Kilde, der manifesterer sig i os alle, og som giver os mulighed
for at tiltrække det ønskede.
Må gengives med kildeangivelse
Spørgsmål og kommentarer er velkomne
© Torkil Olesen, 14.4.21
Ingen kommentarer:
Send en kommentar