onsdag den 28. august 2019

Forfejlet industrialisering af lægekunst

af Torkil Olesen

(note 10.8.21: Forfejlet er set fra en opfattelse af, at der ønskes sundhed, men industrialisering har vel som intention at tjene masser af penge, og det kan opnås ved at behandle syge..
Under denne anden forudsætning er der opnået en formidabel succes ved at skabe en global virtuel mægtig frygt for en virus og derved sælge enorme mængder af mundbind, testmaterialer og vacciner, som formodentlig øger sygdom).
 
Så vidt jeg er orienteret opstod der for godt 100 år siden i USA ideer om at industrialisere sundhedsvæsenet. Det var nærliggende at forsøge med baggrund i industrialiseringens store gennembrud, men man tog fejl af, at mennesker ikke er ens som industrielt producerede genstande.

Man lavede faste recepter svarende til fast definerede diagnoser. Produkter efter disse recepter kunne masseproduceres, og behandlingen sættes i system.
Fejlen er, at det ikke giver helbredelse. Det er nødvendigt at finde og bearbejde individuel årsag.

Diagnoser byggende på  'objektiv' undersøgelse kombineret med subjektive symptomer kan ikke klarlægge årsag til individuel sygdom. Det er nødvendigt at finde årsag ved dybgående søgen i sind og krop, som har bevaret erindringer om sammenhænge.
Diagnoser er ikke objektive; de er subjektive vurderinger på grundlag af kvalificeret lægelig erfaring.
For at finde den individuelle årsag er det nødvendigt at indleve sig i, hvad der findes af erindring i sind og krop, og det er snarere en kunst, som det også kaldtes.

Man forsøgte at kompensere ved at indføre diagnoser baserede på statistik, men det er en grov fejl. Det fremgår klart i statistikkens grundlag, at statistik kun kan anvendes på populationer af ens individer; en forudsætning som naturlige individer slet ikke opfylder!
Man opnår at lave behandling af et fiktivt statistisk individ, som måske slet ikke eksisterer og i bedste fald er enestående, idet alle mennesker er forskellige.
Man afprøver også produkternes statistiske virkning uden garanti for, at det er relevant for individuelle mennesker. 

Man bemærkede vist godt nok, at helbredelse ikke lykkedes, men lavede så den indbildning, at den  menneskelige krop ikke kan helbredes fuldstændigt til fuld oprindelig funktion  (ad integrum), og man benægtede, at naturhelbredere kunne (kan) opnå helbredelse.
Man opfandt begrebet kvaksalver, idet man skabte indbildningen, at kvaksalvere løj om helbredelse, thi man havde selv skabt indbildningen om, at helbredelse nok slet ikke kunne lade sig gøre, hvad der var rigtig i den forstand, at de industrielle metoder ikke kunne og ikke kan give helbredelse.

Nogen synes at have erkendt det fejlagtige og er begyndt at klone planter, dyr og mennesker?, idet man så kan virke med ensartede populationer i statistik til brug ved forsøg, diagnoser og behandling.
Det er imidlertid i stærk modstrid med naturens utallige metoder til at opnå varieret forplantning. Variation synes at være et gennemgående universelt træk. Verden kan blive ulidelig kedelig, hvis alle er ens.

Man burde have taget og bør tage til efterretning, at det er den industrielle ide, der fejler, men det indebærer naturligvis et kolossalt tab i prestige og enorm omvæltning i sundheds-sektoren.

En enorm stor gevinst vil kunne opnås ved at erkende og praktisere, at helbredelse faktisk kan ske, når den unikke individuelle årsag findes og korrigeres.
Må gengives med kildeangivelse
Spørgsmål og kommentarer er velkomne
© Torkil Olesen,  28.8.19, rev.10.8.21

onsdag den 31. juli 2019

Sund/syg som hologram

Af Torkil Olesen

Jeg har meget længe arbejdet ud fra et ønske om at udradere sygdom, men har egentlig i almindelighed ikke rigtig troet på det absolutte og tilpasser nu min opfattelse af sygdom.

Det sker med inspiration fra Tao med det kendte yin/yang symbol, der fx udtrykker, at der altid er lys i mørket og mørke i lyset.
Vor landsmand Martinus har forklaret nødvendigheden af kontrast: man kan ikke skrive med hvidt på en hvid baggrund og tilsvarende ikke se noget, hvis der udelukkende er lys.
Et batteri har plus og minus; en magnet 2 modsatte poler; der er kun virkning med modsatte poler.

Sundhed og sygdom er et modsat dualt par i den materialistiske 3.dimension. Antagelig kunne det dække over et sammenfattende begreb for skabelse, liv, eksistens, sygdom og opløsning. Vi kan antagelig slet ikke fatte et sådant samlet begreb. Nærmest kommer vi nok ved at kalde det et hologram.
Livet skabes muligvis af en livs-impuls - jo mere vi udnytter den desto bedre liv. Vi har antagelig alle adgang til denne impuls.
Vi bruger den, når vi har opmærksomhed på noget, er interesseret, optaget af, begejstret for ...

Duale begreber er sammenkoblede i bevidstheden. Praktiske eksempler viser det.
Jeg har masser af erfaring fra søgning i databaser fra 1982 og senere på internet fra 1995: Søgning kan give gode relevante resultater ved at søge på dual-ord; prøvet omfattende med interesse for 'fred', der gav nyttige resultater ved søgning på 'krig'.

Sund og syg hænger så sammen i sind og bevidsthed.
Vi har en dagsbevidsthed, men også en 'skyggeside', noget ubevidst, hvis virkninger det er nyttigt at kende og kunne håndtere. Sund/syg kan fx anskues i en skals fra 0 til uendelig eller fra minus uendelig til plus uendelig. Vort univers er i udpræget grad automatisk, så det er ikke noget, vi kan ændre.
Det stikker langt dybere end jeg havde fattet i forbindelse med sygdom.
Når vi er optaget af sundhed, vil vi underbevidst også være optaget af sygdom. Bekymring, frygt mm vil så fremme sygdom.
Hvis man er optaget af sundhed, er man ikke sund ! - Den helt sunde med fuld livskvalitet tænker overhovedet ikke på sundhed. På højt niveau er fuld livskvalitet en selvfølge. (Rolls-Royce biler havde nok hestekræfter - ingen grund til detaljer).

Sygdom er tegn på en form for bevægelse i forkert retning. Noget fungerer dårligt. Kursen må ændres for at opnå helbredelse. Det hjælper ikke - kan endog skade at bekæmpe sygdom eller tilføre noget udefra. (Hvis kursen er forkert, kommer man ikke til rette sted ved at tilføre mere brændstof!).

Det der kaldes sygdom kan være kroppens forsøg på at genoprette en god kurs. Vi erkender det vedrørende feber og betændelse. Jeg mener alle symptomer er nyttige ved at anvise fejl i kroppen, som bør rettes.
Måske gælder det i mange andre sammenhænge, at såkaldt sygdom dækker over kroppens forsøg på afhjælpning.
I visse former for kampsport takker man modparten for at få vist sine svage punkter.
Kroppen bør nok takkes for at vise os vore svage punkter eller forkert sundhedsmæssig retning.

For at opnå helbredelse er det derfor helt nødvendigt, at personen selv retter noget i forbindelse med sygelig tilstand.
Sammenhængen må erkendes og godtages.
Må gengives med kildeangivelse
Spørgsmål og kommentarer er velkomne
© Torkil Olesen,  31.7.19

lørdag den 29. juni 2019

Overflod med sammenhold

 - ikke konkurrence med stor ulighed

ved Torkil Olesen

Der er for mig noget ravruskende forkert på vor klode, og efter meget lange og omfattende studier mener jeg at have indkredset en væsentlig årsag.

Den brede befolkning styres af nogen eller noget i retning af indre konflikt, hvad der svækker menneskene, så de bliver lettere at kontrollere. En lille flok bliver rigere og mægtigere i modsætning til alle andre.

En 'nøgle'-metode til kontrollen er konkurrence, idet konkurrence i praksis så godt som altid medfører, at nogle få vinder og en masse taber. Det er yderst let at påvise i sport, hvor der i mange tilfælde kun er een vinder og måske mange tusinde tabere. Lotteri giver også masser af tabere og kun arrangøren er sikker på at få gevinst.
Det er sværere at få øje på mekanismen i handel, hvor der er ført yderst omfattende propaganda for, at konkurrence er til gavn for forbrugere. Jeg mener nu, at det sandsynligvis er totalt omvendt.
Reel åbenhed om sagen mener jeg at have set hos handelsfirmaet StrattonMarket, der ved handel med valuta advarer: "79.86% of retail investor accounts lose money". Kun ca 20% kan ventes at vinde og kun et lille antal får de store gevinster. Som ved lotteri er kun arrangøren sikker på gevinst.
I øvrigt skabes der intet nyttigt ved lotteri eller handel med finanser - der flyttes kun penge.

Det grundlæggende problem er, at der slet ikke er nogen grænse for, hvor mange elektroniske penge det er muligt at eje. Griskheden i konkurrencen har mulighed for at løbe fuldstændig grassat. Modsat er der grænser for, hvor meget fysisk stof, man kan ophobe.

Det nytter ikke at modsætte sig eller bekrige konkurrence. Det er prøvet på masser af måder.

Jeg mener, vi i stedet skal skifte til at stå sammen om at producere overflod af varer.

Værdier i vor kultur afhænger i udbredt omfang af efterspørgsel. En vare bliver dyrere, hvis der er  mangel på den. Fidusen er at holde udbudet under efterspørgslen; så kan prisen stige med raketfart, sådan som det er erfaret fx med krypto-valutaer og kunstværker.

Løsningen er at gå den modsatte vej; altså større produktion end efterspørgsel. Så falder priserne og kan måske endog gå helt i nul - altså et pengeløst samfund. Det fortælles at være realiseret på steder i vort univers, og i hvert fald eksisterer den teoretiske forståelse.
Hvis der er nok af alt, som man bare kan hente ved behov, vil der ikke være brug for penge.

Hvis alle laver (producerer) det, som de har naturlige talenter for, og forsøger at gøre det bedst muligt, kunne vi antagelig få en langt bedre kultur med ligelig fordeling af goder med overflod til alle.

onsdag den 29. maj 2019

Den forunderlige nul-reaktion

Af Torkil Olesen

Det virker underligt, at man ikke kan komme af med noget uønsket ved at modarbejde det.
Modvilje skaber modvilje. Derfor fremmer vi det uønskede ved at bekæmpe det. Vi skal den modsatte vej, men det kan være meget svært at gennemføre ved noget meget generende hos os selv.

Nul-reaktion kan være et godt udtryk for en metode, der består i helt roligt, i balance, men bevidst opmærksom blot at observere det uønskede og intet gøre udover at have en indre tillid til, at det ordnes.

Baggrunden for at det skal gøres på denne bagvendte måde synes at være, at vi styres af noget automatisk, der har lighed med programmeringer i vore datamater, og som har prioritering på at skabe følelsesmæssige oplevelser.

Automatikken prøver at skabe følelser, men er ikke i stand til at kende forskel på ønsket og uønsket. Ophidset modstand er en stærk følelse og derfor noget godt i henhold til programmeringen.
Vi kan i almindelighed ikke ændre programmerne og må følge deres virkemåde.

Deraf følger, at den sikreste fremgangsmåde er at forholde sig bevidst opmærksom, men følelsesmæssigt helt neutral for at få opløst (slettet udraderet) det uønskede.
Man må ikke ignorere eller på nogen måde skubbe det ønskede bort

 Tilføjelse 4.7.2019:
Ovenstående handler først og fremmest om relationen til sig selv, det ubevidste, egen krop og sind.
Ved relation til andre kan det måske misforstås i retning af, at man bør tilpasse sig, give efter eller ofre sig. Det er ikke meningen.
Nul-reaktion handler først og fremmest om følelser, men det kan også handle om at stå urokkelig fast,.
 Hvis nogen/noget angriber kan det være nødvendigt at reagere men helst som siv, der giver efter, men svipper tilbage. Der kan også sammenlignes med 'at tage bolden ned'.
Her betyder nul-reaktion, at man urokkelig uden følelser holder sin position.
Må gengives med kildeangivelse
Spørgsmål og kommentarer er velkomne
© Torkil Olesen, 29.5.19, rev. 7.7.19

torsdag den 11. april 2019

Vær Bevidst

Forunderlige gode resultater ved sletning i det ubevidste

Af Torkil Olesen


Det ubevidste synes at være meget afgørende for, hvad vi oplever.
Det er nok individuelt, men det ubevidste menes at kunne styre helt op til 98% af vort liv. Der er absolut grund til at være opmærksom på, hvad der stammer herfra.

Det ubevidste benævnes også med ord som 'skyggen' eller 'sækken'. Vi slæber rundt på noget belastende.
Indholdet kan være noget vi selv har skubbet bort eller stof stammende fx fra slægt eller kultur.
Fælles for materialet er, at det er ubevidst og kan skabe ubehageligheder på ubelejlige tidspunkter.

Det er nu gået op for mig, at mulighed for frigørelse faktisk findes i selve begrebet: Man kan komme fri af det ubevidste ved at gøre det bevidst.
Så banalt enkelt!; utroligt, at jeg har været 'blind' for det!
Jeg har i mange år opnået forbløffende gode resultater ved at sætte opmærksomt fokus på det ubehagelige i krop og sind, men ikke fattet, at det netop indebærer, at jeg gør det ukendte bevidst.

Tilføjelse 14.4.19: Måske er der behov for at være opmærksom på, at meget tyder på, at vi skal bruge energi på at holde os fri af det ubevidste (ligesom med fysisk rod).

For at blive fri af noget ubevidst skal vi stoppe vor flugt fra det. 


Alt i vort univers synes at blive styrket eller forbedret ved opmærksomhed, tillid (tro på), taknemmelighed og/eller anerkendelse.

Jeg mener vort univers er skabt til at fungere med helt enkle nyttige metoder. Nogle har blot lavet noget fjumret kludder i mange sammenhænge!

Metoden til frigørelse bygger på opmærksomhed og har sammenhæng til Lov om Manifestation, som jeg skriver om her: Bevidsthedens afgørende betydning,
Bemærk at opmærksomhed ikke er en præstation, men noget som vi alle er udstyret med og automatisk bruger hele tiden. Den skal blot helt afslappet styres.
 
Man kan prøve virkningen af opmærksomhed ved at fokusere på fx en finger og opleve, at det fokuserede område bliver varmere.
Resultater fremmes formodentlig ved høj bevidst frekvens. Jeg har opnået dem ved at blive opmærksom på et symptom eller noget, som ikke fungerer efter ønske. Så fokuserer jeg på det samtidig med at stille spørgsmålet; Hvad er årsagen til denne misfunktion?, og det forunderlige har været opdagelsen af, at der er noget (en slags arkivar?), som efter nogen tid bringer et svar i form af en reaktion af en eller anden art.
Denne reaktion sætter jeg så opmærksomhed på, og det fører til processer som løser sagen - sandsynligvis som følge af sletning i det ubevidste.
Det kan sommetider kræve lang tids gentagen opmærksomhed og give anledning til forskelligt ubehag, som må modtages med tillid, forstås som nødvendige og gennemleves.

Vort styrende system sletter det, som vi kan observere helt uden følelser af nogen art - altså opleve helt uden både negative og positive reaktioner - en tilstand som måske kunne kaldes: 'nulreaktion'.. (Funktionen kan opfattes som sikkerhed for, at intet slettes ved en fejl)

Det helt forbløffende - næsten mirakuløse - er, at krop/sind næsten altid synes at have oplysninger om, hvad der i vejen, og hvordan det kan ordnes.
Jeg mener, at det må skyldes, at en skaber har indlagt løsninger, og jeg takker 'kilden' for dette vidunderlige, hvad der sandsynligvis fremmer muligheden for gentagelse.
Må gengives med kildeangivelse
Spørgsmål og kommentarer er velkomne
© Torkil Olesen, 10.4.19, rev. 14.4.19
 .


torsdag den 28. marts 2019

Bevidsthedens afgørende betydning

ved Torkil Olesen

Lov om Tiltrækning/Manifestation
mener jeg nu rettelig er universets skabelses-proces, og mennesker kan medvirke som skabere.

Det er ikke nogen hemmelighed eller ny opdagelse. Processen har været udtrykt med ordene: 'man høster, som man sår' eller 'smil til verden og verden smiler til dig'. Den var nok bedre forstået i en kultur, hvor mange flere selv var avlere af føde.

Vi kan få processen til at virke, men det er afgørende at være klar over, at man skal TRO på muligheden med fuld overbevisning og ægte positiv følelse; (negative følelser vil skabe negativt). Det indebærer. at for de fleste vil det ubevidste styre 90-måske 98% af manifestationen. Det ubevidste kan sende helt modsatte impulser. Dette er en yderst almindelig årsag til, at vi ikke opnår det ønskede.

Jeg har ikke tidligere helt forstået sammenhængen, men ser nu, at Et meget stort gennembrud synes at være forståelse af mulighed for at kontrollere det ubevidste ved tilstrækkelig høj bevidst frekvens.
Evnen til skabelse synes sammen med mange andre gode egenskaber - fx pålidelighed - at øges med højden af ens bevidste frekvens (vibration).
Det tyder på, at det ubevidste svækkes ved høj bevidsthed. Man kan komme fri af hæmningerne.
Ved undersøgelser af alternativ helbredelse i 60'erne og 70'erne bemærkede jeg helbredelse ved forbløffende forskellige metoder. Det er kaldt spontan helbredelse eller er tilskrevet placebo-effekt - men det er blot ord - hvad sker der faktisk?
En russisk kvinde kunne bare beslutte, at hun ikke behøvede mad og drikke, så kunne hun. Andre kan opnå det ved 10 dages kurser. Jeg helbredte en pige for tandlægeskræk, og oplevede selv næsten mirakuløse helbredelser for fx kræft, migræne, dødtunge ben; nu 25 år uden en sygedag; ingen influenza eller forkølelse. Alt opnået alene med bevidsthed.

Jeg mener nu, at tampen afgjort brænder ved det ubevidste. Efter en formiddags intens øvelse kunne jeg pludselig en hel masse mere end sædvanlig med mange genvordigheder væk. Det har gentaget sig ved flere lejligheder, men det har ikke været permanent.
Jeg mener forklaringen på fænomenerne er, at det ubevidste kan kobles ud ved høj bevidsthed, men ofte tager kontrol igen, hvis frekvensen sænkes.
Det nye er, at jeg ser mulighed for at stabilisere den bevidste frekvens på det nødvendige høje niveau, der samtidig letter fuld sletning i det ubevidste. Mulighederne synes næsten ikke udforsket.

Faktisk er det vel elementært, at det ubevidste opklares ved at blive gjort bevidst. Jeg (og vist mange andre) har bare ikke rigtig fattet, at det er så enkelt!
Tillid, som jeg har brugt ved mine erfaringer, synes at spille en vigtig rolle. Det hænger sammen med, at fuld tillid er imødekommende. Der lukkes op for det skjulte, og hvis man praktiserer det uden snyd i relation imellem ego, krop, sind, sjæl og ånd, må det ubevidste blive afsløret.

Høj bevidsthed kan opnås med stoffer, men det er usikkert med risiko for alvorlige bivirkninger. Jeg foretrækker at arbejde med bevidstheden og har afprøvet og beskrevet en række trin, som synes overkommelige og kan føre til høj bevidsthed. Tallene er relative med tilknytning til Hawkins skala, som jeg sammen med de lave trin har beskrevet her: Eksistens Tilstande

Vi oplever i vor individuelle bevidsthed, hvor vi har mulighed for at styre, hvad der foregår. Lær at bemærke den aktuelle bevidste frekvens. Vær ubekymret afslappet, men søg hele tiden at rette den opad til din højst mulige frekvens eet trin ad gangen i den anførte rækkefølge. Visualiser det ønskede trin, føl det, VÆR der.
Når man gør det, vil der kunne fremkomme hindringer for at holde frekvensen. Disse hindringer er der så behov for at få bearbejdet.
En forunderlig enkel metode til sletning i det ubevidste er nu beskrevet her: Bliv Bevidst
  • De lavere områder (sorg, frygt, vrede, negativitet) må være mestret, så man ikke bevidst eller ubevidst har sådanne følelser
  • Accept (350): Høj bevidsthed begynder med at godtage sit ægte udgangspunkt, stå ved sig selv. Ønsker om noget bedre er OK, men man erkender, hvor man faktisk er NU
  • Fornuft (400): Man arbejder realistisk med mulighederne
  • Interesse: Der er positiv ansporing; hjerte og 'indre barn' er med
  • Kærlighed (500): Alt indre og ydre føles rart. Der er vidunderlige stunder i kærlighed, men begrebet kan være meget dualistisk og forførende. Der findes vist ikke 'ulykkelig glæde' - men ulykkelig kærlighed. Glæde er mere harmonisk
  • Leg: Man tager let på situationerne - bare sjov oplevelse - ingen bekymringer. Man kan begå fejl, men de kan rettes
  • Glæde (540): Man flyder afsted; elsker alt; smittende og forenende
  • Fred (600): Alt hos en selv og i omgivelserne er OK
  • Sundhed (640?): Frihed for sygdom og aldring; alt er i balance og kan fornys. Fejlagtige funktioner i kroppen stammende fra det ubevidste er koblet fra
  • Afklaring (700): Befriet fra forvirring fra det ubevidste
  • TRO (750?) som fuld overbevisning: - 'tro kan flytte bjerge'
  • (800?) Tillidsfuldhed, selvværd:, stole på, 'tro på' Man stoler helt på sig selv og universet: uafhængig af beviser eller ekspert-udsagn.
  • Det ubevidste i opløsning. Tillid med nul snyd; fuld pålidelighed; intet skjult - må indebære, at det ubevidste er afsløret/åbnet. Det ubevidste består af noget, vi har skubbet væk. Ved fuld tillid imellem ego, krop, sind, sjæl og ånd kan der ikke være noget skjult.
  • Samhørighed (850?): Følelse af at VÆRE i harmoni og kontakt med ALT inkl AL Natur. Balance imellem ydelse og nydelse - ingen invasive eller udbyttende tendenser
  • Nulpunktsfelt, Tidløshed?: Uønskede hæmninger borte; ALT er muligt - (men ikke realiseret)
  • Sandsynligvis mange højere uudforskede trin. Hawkin gik kun til 1000, men der er sandsynligvis meget mere.
  • Mirakler, telepati, materialisation mm?
© Torkil Olesen, 14.3.19, rev. 11.4.19

mandag den 25. februar 2019

Selvtilgivelse (giv slip)

(frigjort fra syndsforladelse og moral/etik)

En blog fra Mandala ved Torkil Olesen

170109 af Torkil O.
For kort tid siden blev jeg bekendt med, at tilgivelse ikke kun handler om at tilgive andre, men er meget nyttig også for mig selv.

Det har taget en del tid at vænne sig til tanken, men ved eftertanke er det måske ret selvfølgeligt. Jeg har ikke været opmærksom på det og har heller ikke mødt det i de mange terapier, jeg har haft berøring med.
Det handler om at frigøre bevidstheden fra unødvendige og/eller negative følelser. Gode erfaringer, følelser eller tanker berøres ikke.
Ærgrelse, bebrejdelse, nedvurdering, vrede, irritation, skuffelse mm. kan ophæves ved tilgivelse, og det gælder både i forhold til noget, en anden har gjort imod mig, og i relation til noget, jeg selv har gjort.
Fx kan jeg være blevet berettiget eller uberettiget vred over noget, men det er ødelæggende for mig at blive ved med at være vred. Vreden kan have betydning i selve handlings-øjeblikket, men derefter er den destruerende i mit eget sind, og jeg får det meget bedre ved at tilgive og få sagen lukket.
  Måske vil jeg huske sagen for at tage nogle forholdsregler ved en senere lejlighed, men det er fremtid. Her og nu er det bedst at frigøre bevidstheden.
Der er også mange situationer, hvor mange af os bebrejder os selv for at have gjort noget overilet, forkert eller mangelfuldt. Gode erfaringer gemmes, men det er godt at tilgive de negative følelser, der ikke gavner noget, og som kan have en tendens til at blive ophobet
---
170109 18:47:11 af Shreya K.
Hej Torkil
Du har ret og det er vigtigere - at tilgive sig selv end andre...
Med hensyn til vrede. Vrede er for mig en udvej, når mine grænser er overtrådt, men dybest set skyldes det jo sorg over et tab. Et tab af tillid, en relation, et savn.
Når du skriver: "Ærgrelse, bebrejdelse, nedvurdering, vrede, irritation, skuffelse" så er det for MIG altsammen udtryk for min følelsesmæssige smerte/sorg. Er smerte/sorg negativ? Ja, hvis den fylder alt og man ikke benytter den til at erkende sig selv.
Jeg bliver vred for at beskytte mig. Du har ret i, at det er en kortsigtet løsning. Men det er også fordi jeg forsøger at beskytte de følelser, der er blevet såret. Vreden kan ofte fortrænge sorgen og smerten bedre end noget andet...
Når jeg føler noget dårligt for et andet menneske - eller tænker noget dårligt. Så er det ALTID fordi - det gør ondt i hjertet. Ikke fordi jeg tillægger det andet menneske særlige negative egenskaber.
Jeg er klar over, at det kun er mine tanker - og at det ikke handler om det andet menneskes essens og væren. Derfor mener jeg, at tilgivelsen skal man søge på egne vegne - ikke andres...
Men nogle grænser må alligevel sættes udadtil - hvis man respekterer det andet menneske og sig selv.
Jeg tror dybest set på det gode i alle mennesker. Derfor bliver jeg så ofte såret. ;)
Kærlige hilsner Shrey
---
170109 19:46:19 af Shreya K.
Hej igen
Da jeg fik tænkt over dit og mit indlæg.
Opdagede jeg lige pludselig, at jeg nu - vil være i stand til at give afkald på vreden som katalysator for min smerte. Jeg forstår processen. Jeg er ved at være igennem...
Tak for dit indlæg, der gav mig mulighed for at reflektere nærmere... :)
Kærlige hilsner Shreya
---
180109 17:39:59 af Torkil O.
Tak til Shreya for 2 gode kommentarer.
Sådan som jeg forstår kommentarerne, så skildrer Shreya vist en ret almindelig proces.
  Jeg kender i hvert fald tilsvarende eksempler, hvor jeg har holdt fast i en ubehagelig oplevelse med fx sorg eller vrede, fordi jeg mente, at der var noget vigtigt for mig i hændelsen, og at sorgen eller vreden var nødvendig at fastholde - evt. som en følelsesmæssig beskyttelse, som Shreya nævner.
Efter at have lært at bruge tilgivelse har jeg opdaget, at jeg godt kan huske hændelserne og alt, hvad jeg har lært af dem, uden at behøve at bevare de ubehagelige følelser.
Derfor vil jeg anbefale at prøve at anvende tilgivelse. Der tabes ikke noget derved, og måske opdager man, at nogle tyngende følelser godt kan undværes. Tilgivelse fjerner kun, hvad man er parat til at give slip på.
Smerte, sorg eller vrede kan være nyttige - og dermed positive - i visse situationer, men man behøver kun at opleve disse følelser, så længe man lærer noget af det. Tilgivelse hjælper en til frigørelse fra følelserne, når de ikke længere er nødvendige.
Shreya nævner i sin: 'Tilgivelse en historie' at man skal tilgive med hjertet, og det er væsentligt, at selvtilgivelse er helt ærlig og ægte.
  Det du'r ikke at snyde sig selv - slet ikke hvor det drejer sig om kroppens følelser i forbindelse med fx smerte, sorg og vrede.
Mere end 20 års erfaring har lært mig, at min krop aldrig snyder. Det er derfor, der opnås sikre frigørende resultater ved at tage udgangspunkt i kroppens reaktioner eller symptomer.
Vort sind er mere usikkert at have med at gøre.

290109 13:24:25 af Torkil O.
Kraftige følelser kan være nyttige og berettigede i en hændelses NU, men i erindringen hjælper de normalt ikke; her kan de belaste sind og krop.

Der kan måske blive brug for følelserne en gang i fremtiden ved en lignende hændelse eller ved evt. kompensation for fejl i hændelsen, men det vedrører ikke NU.
Hvert NU har nok i sig selv!
Tilgivelse hjælper til at frigøre sind og krop i NU'et, hvad der er overordentligt nyttigt!

030209 09:23:08 af conny marie p.
Hejsa
Jeg har arbejdet meget med traumer som jeg fik aktiveret i en sen alder og ved en meget voldsom hændelse.
Du har ganske ret i at det er meget fysisk og at kroppen husker alt.. Ligeledes at man frigør energi ved tilgivelse/selvtilgivelse over at være bragt i en sådan voldsom oplevelse.
Efter sådanne voldsomme hændelser er der intet der er ,som tidligere i livet og der opstår personlighedsændringer fra den man var før og den man er i dag.
Øvelsen er efter tilgivelsen, at vænne sig til at man er blevet en anden efter denne frigørelsesproces, som blev sat igang af chok, for nogens vedkommende af udefrakommende ting og for andre tidligere chok, som blev aktiveret af en konkret hændelse/oplevelse.
Denne øvelse er meget meget langvarig, at vænne sig til sine nye grænser, at få omgivelserne til at forstå, at man er både den samme person, men af nødvendighed har fundet et helt nyt ståsted med nye grænser og en anden måde at leve livet på.
Jeg kunne godt tænke mig at høre din mening om denne laaaange rejse, som er efter, at have arbejdet med disse processer.
Der kan forekomme både " tilbagefald" til tidligere handlemønstre og forvirring undervejs - på trods af dette store tilgivelses arbejde...
Det er ganske vist en meget laaang "rejse"en dyr og smertefuld rejse- som jo nok skal finde sted resten af livet.???? For mig er det svært, at tro på at man på trods af dette tilgivelses arbejde dybt og ægte følt i hjertet -helt kan forstå og leve med også disse begrænsninger der kan opstå efter Chok/traumer/
Jeg er modtagelig for nye veje
KH
---
040209 13:48:40 af Torkil O.
Hej Conny Marie,
Jeg er bekendt med, at trauma-bearbejdelse og tilgivelse kan forandre mig og give langvarige problemer i forhold til andre personer, der ikke kender processerne og ikke forstår, hvad der er sket.
Derimod er jeg vant til, at processen for mit eget vedkommende har meget hurtig virkning - ofte næsten spontan frigørelse, og jeg oplever ikke tilbagefald eller begrænsninger.
  Hvis det ikke virker med de samme, har jeg meget stor erfaring for, at årsagen er en utilstrækkelig bearbejdning (tilgivelse). Jeg er så gået igang med at finde årsagen og har så altid opnået meget hurtig befrielse.
Det kan måske hjælpe at gøre opmærksom på, at der findes 4 relationer for tilgivelse, der som regel er sammenhængende.
  1) Jeg kan fx snyde mig selv; 2) jeg kan snyde en anden; 3) en anden kan snyde mig, og 4) en anden kan snyde en tredje.
  Der kan være behov for tilgivelse i alle 4 relationer samtidig. Hvis en af relationerne glemmes, kan det forhindre frigørelse.
Endvidere kan der være tale om, at der findes tidligere, lignende situationer i livet, som har behov for tilgivelse, og som kan fastholde de ubehagelige følelser.
Der kan også være tale om, at et traume har forbindelse til noget, der hyppigt er sket hos andre medlemmer af familien eller endog i fortiden hos en selv eller i ane-rækken. Også sådanne meget gamle episoder kan have behov for tilgivelse.
Jeg bruger endog som regel total tilgivelse, idet jeg samtidig tilgiver tilsvarende episoder i andre dimensioner og andre universer.
Måske kan ovenstående være til hjælp for dig. Spørg, hvis noget kræver yderligere forklaring.

Kærlig hilsen
Torkil

070209 13:51:17 af Torkil O.
Vedrørende tilgivelse er det blevet meget nyttigt for mig at komme væk fra en højtidelig, næsten hellig betydning af begrebet.

Det kan være noget dagligdags at give slip eller give los; at frigøre sig fra tyngende unødvendige følelser.
Tilgive har også betydningen: give til (sig selv eller en anden).
Det har vist sig, at vi mennesker ubevidst kan bære sådanne følelsemæssige byrder i årevis; de kan endog stamme tilbage fra episoder i slægten eller fra gamle kulturer.
De andre har forlængst glemt hændelsen, men vi bærer stadig byrden, der måske også forhindrer os i at handle i visse situationer.
KH Torkil

280309 16:05:31 af Erik B.
Hej Torkil
Tak for dine mange gode vejledninger. Også i denne blok om bevidsthed/selvtilgivelse, hvor du skriver om hvordan tilgivelse kan frigøre een for ærgrelse, skuffelser mm.
Jeg vil prøve at følge din vejledning op med yderligere vejledninger. For i nogle situationer tror jeg, at det kan være svært for nogle mennesker, incl. mig selv, at gå tilgivelsens vej. Særlig når man føler, at det er berettiget, altså når man ved, at den anden person eller instans har skylden ---
Her er det at jeg vil hjælpe på tilgivelsesprocessen ved at stille spørgsmål ved om man er berettiget til at placere skyld hos en anden. Hvilket jo også er ufrugtbart ifølge Torkil, idet den hæmmer ens udvikling, idet man ikke kan slippe bevidstheden om den andens handling.
En vej til at tilgive en andens handling er bl.a. kort at huske på de gange, hvor man heller ikke selv formåede at vælge den rette færd. Altså hvor man evt. selv bagtalte, tog noget der ikke tilhørte en, ønskede en anden død, (efter min mening er der ikke stor forskel på tanke og handling) eller foretog sig noget umoralsk.
Vi må indse, at andres uretfærd, hvor grum den end har været, så kunne vi selv, i den rette/forkerte situation, under de rette/forkerte påvirkninger have kunnet gøre noget tilsvarende eller i det mindste noget der var lige så forkert.
Man kan altså ikke med rette dømme andres handlinger. Derfor skal man ikke leve i en tærende selvdestruerende bebrejdelse af andre. Man skal tilgive dem.
Man kan også komme til at gøre sig til dommer over andres afhængighed. Særligt svært er det, hvis ens egne børn fx er i et afhængighedsforhold til rygning, stoffer, alkohol eller mad. Her er det at man skal finde ud af om ikke man selv på blot et punkt kan finde et afhængigheds forhold. Kan man finde et sted hvor man ikke selv er i stand til at styre sig, så må man også kunne forstå at andre ikke kan styre deres afhængighed over for andre fristelser. Man må derfor frigøre ens bevidsthed om den andens fejltrin. Dette skal dog ikke betyde, at man skal være ligeglad eller uengageret i andres vel-færd.
Man bliver dog som udgangspunkt nødt til, uden dom, at acceptere den andens problemer for deref-ter at hjælpe, hvis vedkommende ellers vil hjælpes/kan hjælpes.
Man bør altså undgå at leve i en tærende bebrejdelse eller had af sin næste.
Eller endnu værre. Hvis man lever i en "nærende" bebrejdelse af en anden. Altså en situation hvor man udnytter en anden persons fejl til brug for selvhævdelse, magtudfoldelse mm, men det er vist en anden snak og så er det nok vanskeligere ved egen hjælp at komme videre.
Kærlig hilsen Erik.

120309 11:12:33 af Torkil O.

Tak til Erik for en god udlægning af tilgivelse. Det er sikkert godt at få det forklaret på flere måder.
For mig er det afgørende, at jeg har fået tilgivelse frigjort fra sammenhæng med syndsforladelse og moral/etik. Tidligere har tilgivelse for mig været en ædelmodig handling, som jeg var lidt usikker på. Jeg havde en forståelse af, at tilgivelse handlede om, at man skulle tilgive andre, når de fortrød, hvad de havde gjort imod mig. Jeg følte, at det forudsatte en form for erkendelse af fejlen.
  Tilgivelse var for mig forbundet med erindringer om at blive beordret til at gå hen til en eller anden (fx bedstemor) og bede om undskyldning for noget, hvorefter tilgivelse kunne bevilges.
Nu er min opfattelse, at jeg ved selvtilgivelse alene frigøres fra egne negative følelser. Lovmæssigheder som aktion/reaktion, konsekvens af ansvar og karma ændres ikke. Jeg er derfor fritaget for at foretage nogen som helst vurdering af andres handlinger i den sammenhæng. Det er slet ikke mit anliggende. Jeg beskæftiger mig kun med egne følelser.
Det kan illustreres med et eksempel fra det, der kaldes "sparemærker". Jeg kan være tilbøjelig til at være for eftergivende eller flink og undlade at markere tilstrækkeligt, hvis jeg krænkes.
  Resultatet er blot, at jeg bagefter ærgrer mig over min flinkhed. Hændelsen kan gentages et par gange, hvorved min ærgrelse øges. 4. gang bliver jeg så voldsom vred, hvad modparten ikke forstår, fordi min vrede er for voldsom i forhold til krænkelsen i nutid. (Min vrede er "opsparet" fra 3 tidligere hændelser + ærgrelse ind imellem).
Med tilgivelse kan jeg nu ophæve min ærgrelse over min uægte flinkhed og kan derfor reagere adækvat på den fjerde krænkelse. De tidligere krænkelser er fortid, som jeg ikke kan ændre, men jeg kan ophæve min negative ærgrelse, der "hænger" i nutid.
KH Torkil

note:
Jeg har fundet det nyttigt at prøve at danne et nyt ord i lighed med selvheling for at gøre opmærksom på, at tilgivelse i denne sammenhæng har en mening, som vist er meget ukendt.

Selv-tilgivelse handler om at frigøre sin bevidsthed fra dårlige og unyttige følelser; bebrejdelser og dømmende holdninger. Det skal nok først og fremmest opleves, men jeg kan prøve at give en forklaring.
Det er egentlig meget enkelt, men det kræver måske en del tid at vænne sig til tanken. Jeg har i hvert fald haft behov for lang tilvænning, men selv-tilgivelse har vist sig at være overordentlig nyttig og mærkeligt nok ret uomtalt. Jeg har i hvert fald ikke set eller hørt om det i forbindelse med de mange terapier, jeg har haft berøring med.
Effekten opnås ved hurtigt at tilgive sig selv, når man har gjort et eller andet, hvor man er utilfreds med sig selv, men det er lige så nyttigt at gøre det i forbindelse med, at andre har gjort noget ubehageligt imod en.
  Jeg har nu forstået, at tilgivelse ikke kun drejer sig om relation til andre, men i meget høj grad handler om mit eget følelsesliv. Jeg bør tilgive for at få en ubehagelig sag ud af bevidstheden.
Må gengives med kildeangivelse
© Torkil Olesen, 2008 (overført fra Mandala), rev.25.2.19

onsdag den 30. januar 2019

Helhed og velvære

Af Torkil Olesen


Jeg synes, jeg i umindelige tider har undret mig over, hvorfor der er så mange uønskede tilstande og så megen forvirring på denne klode.

Kan det virkeligt passe, at det er skabt sådan? Der er jo vidunderlige og fabelagtigt geniale konstruktioner at finde i vort univers.

En af de iagttagelser, der har bragt mig på sporet af forståelse, er observation af 2-åriges mægtige mod på livet og livslyst. Hvorfor begynder denne livslyst at aftage?

Wilhelm Reich havde fat på ideen, og jeg har fokuseret meget dybt på sagen og mener at have fundet et par vigtige årsager, der har en masse sammenhæng med vor kultur.

Helheden er svag eller mangler

 

Vi har for mange konflikter - både personligt og samfundsmæssigt. Det kan også udtrykkes som adspredthed eller splittethed. Vor krop og vort samfund har for stor tendens til at gå itu. Løsningen er at tilstræbe helhed.

Overordnet i universet opfatter jeg en Helhed, der er meget mere end summen af de enkelte dele. Der er en livgivende, skabende og inspirerende identitet, som igennem tiderne har fået mange navne, som vi let bliver uenige om, men navnet er ikke væsentligt.

Det er derimod vigtigt, at have kontakt med denne Helhed samt få ideer, livskraft og livsmod fra denne identitet.

Her finder jeg, at vor kultur står meget svagt. Denne Helheds-identitet er lagt væk i dagligdagen. Mange dyrker den til højtider, og nogle få gør det også på søndage, men vi ville kunne få et meget
bedre liv ved at få støtte 24/7 hele året.

Optagethed af økonomi står i vejen for Helhed


Økonomiske eksperter kaldes vismænd, og det mener jeg er en meget alvorlig nedværdigelse af visdom. Nudansk Ordbog fra 2005 definerer visdom som: "dyb indsigt i centrale dele af tilværelsen".
Det indebærer indirekte, at vor kultur betragter den enkelte disciplin: økonomi som noget afgørende vigtigt i tilværelsen.

Det forekommer mig at være en kolossal indskrænkning. Vor tilværelse indeholder myriader af vigtige, storslåede og fantastiske muligheder.

Masser af vidunderlige aspekter af tilværelsen forsvinder, når økonomi i den grad optager fokus!
Faktisk mener jeg, at de økonomiske idealer om vækst, konkurrence og optimering af indtjening er superegoistiske, når de doceres helt fri for begrænsninger og uden indbygget forståelse for konsekvenser som ulighed og splittelse i kulturen.

Uindskrænket vækst, konkurrence og optimering af fortjeneste er i virkeligheden kun til fordel for de stærkeste og er en forførelse bort fra ægte glæde og velvære for flertallet.
  
Må gengives med kildeangivelse
© Torkil Olesen, 30.1.2019