lørdag den 29. juni 2019

Overflod med sammenhold

 - ikke konkurrence med stor ulighed

ved Torkil Olesen

Der er for mig noget ravruskende forkert på vor klode, og efter meget lange og omfattende studier mener jeg at have indkredset en væsentlig årsag.

Den brede befolkning styres af nogen eller noget i retning af indre konflikt, hvad der svækker menneskene, så de bliver lettere at kontrollere. En lille flok bliver rigere og mægtigere i modsætning til alle andre.

En 'nøgle'-metode til kontrollen er konkurrence, idet konkurrence i praksis så godt som altid medfører, at nogle få vinder og en masse taber. Det er yderst let at påvise i sport, hvor der i mange tilfælde kun er een vinder og måske mange tusinde tabere. Lotteri giver også masser af tabere og kun arrangøren er sikker på at få gevinst.
Det er sværere at få øje på mekanismen i handel, hvor der er ført yderst omfattende propaganda for, at konkurrence er til gavn for forbrugere. Jeg mener nu, at det sandsynligvis er totalt omvendt.
Reel åbenhed om sagen mener jeg at have set hos handelsfirmaet StrattonMarket, der ved handel med valuta advarer: "79.86% of retail investor accounts lose money". Kun ca 20% kan ventes at vinde og kun et lille antal får de store gevinster. Som ved lotteri er kun arrangøren sikker på gevinst.
I øvrigt skabes der intet nyttigt ved lotteri eller handel med finanser - der flyttes kun penge.

Det grundlæggende problem er, at der slet ikke er nogen grænse for, hvor mange elektroniske penge det er muligt at eje. Griskheden i konkurrencen har mulighed for at løbe fuldstændig grassat. Modsat er der grænser for, hvor meget fysisk stof, man kan ophobe.

Det nytter ikke at modsætte sig eller bekrige konkurrence. Det er prøvet på masser af måder.

Jeg mener, vi i stedet skal skifte til at stå sammen om at producere overflod af varer.

Værdier i vor kultur afhænger i udbredt omfang af efterspørgsel. En vare bliver dyrere, hvis der er  mangel på den. Fidusen er at holde udbudet under efterspørgslen; så kan prisen stige med raketfart, sådan som det er erfaret fx med krypto-valutaer og kunstværker.

Løsningen er at gå den modsatte vej; altså større produktion end efterspørgsel. Så falder priserne og kan måske endog gå helt i nul - altså et pengeløst samfund. Det fortælles at være realiseret på steder i vort univers, og i hvert fald eksisterer den teoretiske forståelse.
Hvis der er nok af alt, som man bare kan hente ved behov, vil der ikke være brug for penge.

Hvis alle laver (producerer) det, som de har naturlige talenter for, og forsøger at gøre det bedst muligt, kunne vi antagelig få en langt bedre kultur med ligelig fordeling af goder med overflod til alle.