lørdag den 28. november 2020

Tilpasning

af Torkil Olesen

Det levende tilpasser sig. Det er årsagen til, at der findes liv praktisk talt alle steder, hvor vi søger. Det synes at være fantastiske, positive indbyggede evner i liv.

Manglende tilpasning giver sygdom (u-tilpassethed - dis-ease på engelsk). Det gælder især konflikter med andre, men værst ved indre strid.

Det udtrykkes også med ordene, Det handler om, hvordan man 'tager' situationer.
Hvis man bekæmper eller flygter fra noget, vil det styrkes.

Løsningen er at imødegå ved at gå i møde - (acceptere med denne betydning).

Ved at observere uden at vurdere (dømme) - (tilskuer helt uden følelser) vil det uønskede miste betydning, og man frigøres. Se evt.: Den forunderlige nul-reaktion: https://selvheling.blogspot.com/2019/05/
Må gengives med kildeangivelse
Spørgsmål og kommentarer er velkomne
© Torkil Olesen, 28.11.20

søndag den 11. oktober 2020

GudModer - glemt eller gemt?

 Af Torkil Olesen

Jeg har følt, at jeg den 10.10.20 fik fjernet en stor blindhed, idet jeg fuldt ud erkendte at mangle den omsorgsfulde kærlighed fra Universets GudModer.

Jeg har oplevet at kunne koble mig på en strømning fra et ocean af kærlighed, der heler sår, klinker det itu, løser konflikter og harmoniserer til velvære.
Jeg behøver blot at være opmærksom, åbne for strømmen; og kanalisere den til alt i min krop, organer, celler og biom samt videre ud til omgivelserne.
Det er en kærlighed, der udelukkende synes at skabe tryghed og harmoni - lige netop, hvad jeg - og måske hele vor kultur - har mest brug for.

Hvorfor ikke GudModer

i lighed med GudFader?

Vi savner moderlig omsorg

Højst besynderligt at denne kilde, som jeg opfatter som GudModer er så lidt omtalt. Jeg har i hvert fald ikke rigtig bemærket den trods omfattende søgning i religion, filosofi og spiritualitet. Jeg har dog nu (nov.20) bemærket, at Jasmuheen skriver om Moder/Fader/Gud.

 Martinus skriver om moderenergi og er således på sporet, men det meget 'påfaldende' i min opdagelse er, at jeg ikke tidligere rigtig har opfattet behovet for ModerGudens omsorg, og at den er alt for sparsomt registreret på kloden.
Tværtimod synes den mig at blive bevidst skjult. Ægte tilfældighed er yderst sjælden.
Den undertrykkes i sygdom ved at behandle for penge i stedet for at forebygge og helbrede.
I mine øjne er der også sammenhæng til pesticider i stedet for biodynamisk eller økologisk omsorg for planter og dyr.
Håndteringen af corona-krisen kan også ses som modvirkende i form af utallige restriktioner for omsorg og samvær.

Nu hvor jeg har fået øje på energiens,'kraften's meget store åbenlyse positive virkning, mener jeg at have grundlag for. at der findes en blokering, som må opløses.
Jeg fornemmer, at det er ved at ske, men vi skal igennem en omvæltning.

Må gengives med kildeangivelse
Spørgsmål og kommentarer er velkomne
© Torkil Olesen, 11.10.20, rev.28.11.20

 

søndag den 10. maj 2020

Sygdom kan begynde indefra med frygt

Af Torkil Olesen

Frygts funktion i dannelsen af sygdom er omsider gået op for mig. Der er tale om frygt i alle ordets betydninger og afskygninger som fx: ængstelse, bekymring, usikkerhed, tøven, tilbageholdenhed, trækken sig tilbage fra, omhu mm

Vi har vist alle erfaret, at frygt kan virke lammende. Det kan ramme dele af vort sind og krop, så noget fungerer dårligere. Det svækker evnen til liv i celler og organer. Livsgejsten svækkes. Ved frygt (bevidst eller ubevidst)  trækker man sig tilbage fra; viger fra; går ikke frejdig ind i; tager ikke fat om roden i en sag; tør ikke holde positionen; flygter; prøver at beskytte sig; skaber afstand.

Dårlig funktion i celler og organer åbner mulighed for angreb udefra; hvad der svarer til at åbne en port i en datamat; virus kan få adgang. Der er praktisk erfaring for, at dyr kan opdrættes og planter dyrkes sunde. Ifølge forskning er mennesket genom ikke afgørende forskelligt fra dyr og planter. Det troede man, men begejstringen svækkedes af udforskningen.

Min forståelse af sammenhængen begyndte hos en læge på min session, der spurgte: "Hvorfor interesserer tandlæger sig ikke for de sunde tænder i stedet for de syge" - Senere erfarede jeg, at det biodynamiske princip netop er at styrke, dyrke det sunde, ikke være optaget af angreb.

Langt om længe har jeg fattet, at det må være et universelt princip.
Faktisk har vi nok indbyggede evner for at lukke af for alt uønsket. Vi skal virke modsat af frygt; have tillid, stole på, imødegå.

Vi skal i en frekvens af tillid især af hensyn til vor egen krop, der så kan fungere optimalt.
Det kan føles bagvendt at skulle være tillidsfuld i forhold til nogen, der ikke har fortjent det, og det har været årsag til stor forvirring. 

Må gengives med kildeangivelse
Spørgsmål og kommentarer er velkomne
© Torkil Olesen, 10.5.2020

lørdag den 29. februar 2020

Styring til trivsel

af Torkil Olesen


Velvære, trivsel opfatter jeg som harmoni, balance, hvor alle nuværende behov føles opfyldt. Det gælder for kulturer, grupper og for enkelte individer.
Hvis det ikke eksisterer, vil nogle elementer være så misfornøjede, at de kan finde på at destruere genstande og/eller individer. Mennesker kan skyde vildt omkring sig, og celler i kroppen kan ødelægge andre celler.
Jeg ser lignende årsag til terror og kræft. Det er yderst vigtigt at opnå god trivsel for alle.

Alverdens økonomi og/eller resurser, energi mm hjælper ikke, hvis det nødvendige ikke eksisterer på rette sted til rette tid og i ret mængde. "For lidt og for meget fordærver alt".
Man kan ikke bare hælde en masse stof på. Der er erfaringer for nødhjælp, der viser, hvor nødvendigt det er at få fordelt forsyningerne ligeligt.

Strømning i kroppen handler om at opnå trivsel for alle organer og celler, der skal kunne komme af med affald og modtage ønskede forsyninger.
Det drejet sig om at fordele mulighederne vedrørende rensning og resurser bedst muligt til alle organer og celler.

Der er 2 hovedopgaver vedrørende kroppens behov:

 1. Daglig regenerering ved fuld afslapning og ro (psykisk og fysisk) i betydelig tid. Det skal prioriteres meget højt. Næsten alt kan tilsidesætte disse opgaver.

2. Fjernelse af hindringer for strømning, der dannes af glat muskulatur, som søger at beskytte imod tidligere traumer. Frigørelse kan opnås ved opmærksomhed med nul-reaktion på symptomer, der sandsynligvis alle stammer fra hindringer for strømning.

Jeg er meget begejstret for mine opnåede resultater, der blandt andet omfatter 25 års frihed for forkølelse, influenza og hovedpine (opkastninger). Jeg mener det er opnået ved at få intakt strømning og afløb i det fimrende slimlag i næse, svælg og hals,  Alle fremmede partikler inkl virus synes at blive fimret ned i mave og tarm til forarbejdning.
Først nu er jeg ved rigtig at forstår potentialet i mulighederne. Min opløsning af en kræftknude har antagelig også rod i god strømning i kroppen.

Samfundsmæssigt stiler vort arbejdsmarked med arbejdskamp og konkurrence ikke imod jævn fordeling med trivsel for alle.
Det samme gælder for demokrati, der praktiseres med afgørelse ved flertal. De valgte prøver at fremme egne og/eller en gruppes interesser. Dette er snarere konfliktskabende.
Må gengives med kildeangivelse
Spørgsmål og kommentarer er velkomne
© Torkil Olesen, 29.2.2020

fredag den 24. januar 2020

Traumer bag sygdom


Traumer synes at være en afgørende faktor i sygdom

Sygdoms opståen og fuldstændige heling

 En oversigt ved Torkil Olesen

 

Sygdom indgår som en proces i naturens kredsløb med nedbrydning og genbrug af stof. Menneskets krop er ingen undtagelse.  Systemet har som formål at opløse det, der har for ringe livs-'gejst', og derved give plads for nyt liv..
Naturen viser masser af eksempler på, at det svage angribes. Det er nemmest og sikrest for angriberen. (Myg angriber helst ubevidste steder på kroppen for at undgå at blive klasket ihjel). Bakterier og virus virker formodentlig på samme nåde.
Det kan bruges som et varsel om, at et område i kroppen mangler trivsel, og et traume (i sind og/eller krop) kan være årsag. Helt sunde planter, dyr og mennesker nedbrydes ikke.

Sygdom er derfor ikke som udgangspunkt et angreb. Et sygt område vil få traume ved at blive bekriget eller beskåret, hvorved området yderligere svækkes.. Ethvert kirurgisk indgreb er et traume.
.
Den første årsag til sygdom er en overtrædelse af en lovmæssighed eller programmering. Det kan ske med vilje eller af uagtsomhed. Det kan fx være en konflikt, vold, et kirurgisk indgreb eller som eksempel: en tå, der stødes på et bordben.
Noget vedrørende  tåen (cellerne?, tå organet?, sindet?) sender smertesignal; det er både en advarsel, en melding om skade og en ubehagsytring med indbygget frygt for gentagelse.
Advarslen respekteres: Tåen flyttes.
Nu eksisterer der en skade, og et traume (følelse af utilfredshed i tåen og frygt for gentagelse).
Skaden vil kunne udbedres fuldstændigt, hvis utilfredsheden ophæves og frygten fjernes:
  1. Det kan ske ved straks at påtage sig ansvaret og modtage "skældud" i form af den fulde misfølelse (symptomer, smerter). Frygten ophæves ved at genskabe et totalt tillidsforhold, som synes at være en forudsætning for fuld opheling.
  2. Utilfredsheden og frygten kan ophæves ved en senere lejlighed. Indtil det sker, vil tåen have et traume (være i en delvis lammende "choktilstand"), fungere dårligere og lettere blive udsat for tilsvarende traumer og/eller angreb, hvad der kan føre ind i en ond cirkel: nyt ubehag, frygt og utilfredshed (mistillid), der igen fører til yderligere svaghed. (Mange sportsskader udvikles på den måde).
    Nu er der opstået en kronisk skade, der dog stadig kan opheles totalt.
Sygdom
Hvis mishagsytringen overses, ignoreres eller direkte undertrykkes (bevidsthedsmæssigt eller ved hjælp af medicin) vil der ske en nødtørftig, basal opheling, men der eksisterer et traume (en kronisk skadetilstand; med frygt og mistillid  samt beskyttende muskel'panser', der hindrer forsyning og rensning), hvad der let videreudvikles til sygdom).
Det forudsætter, at der eksisterer en form for bevidsthed/hukommelse i forbindelse med tåen, samt at hukommelsen er vedvarende. Et eller andet bliver ved med at huske, hvad der er sket. Traumet, Misfølelsen (Frygten) findes et eller andet sted og synes at ytre sig mange steder i kroppen (som erfaret ved fx akupunktur).
  • Det hjælper ikke at ignorere eller bedøve misfølelsen, hvad enten det sker ad psykisk vej eller ved hjælp af drugs (smertestillende midler). Det er ikke muligt på nogen måde at stikke af fra ansvaret. Tåen heler ikke fuldstændigt, så længe misfølelsen findes!
  • Løsningen er at påtage sig ansvaret som den ansvarlige for kroppen og aktivt "lytte" med alle sanser til klagerne fra tåen. Situationen er den samme som hvis et menneske beklager sig over noget. Den forurettede skal have luft for utilfredsheden, og det kan indbefatte forskelligt ubehag (symptomer, smerter). Tilliden skal genoprettes fuldtud. En god metode synes at være nulreaktion; https://selvheling.blogspot.com/2019/05/
  • Når tilliden er fuldt genoprettet, traumet helt opløst, vil skaden blive totalt udbedret, men hvis det er en gammel skade, kan det kræve lang tid, og der kan være ubehag forbundet med selve ophelings-processen. Dette må udholdes uden vrøvl som et led i den nye tillidspagt
Må gengives med kildeangivelse
Spørgsmål og kommentarer er velkomne
© Torkil Olesen,  24.1.20, rev,25.1.20